Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
ikke. Thi intet Menneske har dog nogensinde været saaledes i
Vinden som Christendommen i den senere Tid er kommen.
Snart forklarer man Christendommen speculativt og faaer
Hedenskabet ud, snart veed man end ikke med Bestemthed, hvad
der er Christendom. Man læse blot en Messecatalog igjennem
for at see hvad Tid det er man lever i. Naar man i det daglige
Liv hører, der raabes med Reier, kommer man nærmest til
at tænke paa, at det er Midsommer, naar der raabes med Grønne-
krandse, at det er Foraar, naar der raabes med Muslinger,
at det er Vinter; men naar man, som i forgangne Vinter, paa
een Dag hører, at der raabe-S med Reier, Grønnekrandse og
Muslinger: saa fristes man til at antage at Tilværelsen er bleven
confus, og at Verden ikke kan staae til Paaske. Men et endnu
mere forvirrende Jndtryk faaer man, naar man et Øieblik
agter paa, hvad der raabes med i en Messecatalog, saa vel af
Forfatterne, som af Forlæggerne, der i høi Grad ere blevne
Medlydere i Literaturen· Summa summarum, der er en meget
bevæget Tid i hvilken vi leve — idetmindste en meget forvirret.
For da at vinde en Hviledag, hvad den i Livet trættede
christelige Terminologie, der, stille-dyb og uudgrundelig, snart
er bleven stakaandet og intetsigende, i høj Grad kan behøve,
og for saa meget som muligt at undgaae at komme ind iTrængs
selen, valgte jeg at fortie Christendommens Navn, at afholde
mig fra de Udtryk der atter og atter fortumles og omtumles
i Omtalen. Den hele christelige Terminologie er taget i Beslag
af Speculationen, thi Speculationen er jo Christendommen;
selv Aviser bruge de høieste dogmatiske Udtryk som aandrige
Jngredientser, og medens Politikere bekymret imødesee en
Staternes Banquerot, forestaaer der maaskee en langt større
i Aandens Verden, fordi Begreberne efterhaanden hæves og
Ordene blive istand til at betyde Alt, og Striden derfor stundom
lige saa latterlig som Enigheden. Thi at strides om løse Ord
og at enes paa løse Ord, er jo altid latterligt, men naar selv
de fasteste Ord ere blevne løse: hvad saa? Som en gammel
Mand, der har mistet Tænderne, nu gumler ved Hjælp af Stums
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
