Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
unsere spitzfindigen Sophisten sagen in diesen Sacramenten
nichts von dem Glauben, sondern plappern nur fleißig von
den wirklichen Kriiften der Sacramente (det Objektive), denn
sie lernen immerdar, und kommen doch nimmer zu der Erkents
niß der Wahr·heit« (Von der babylonifchen Gefangenschaft,
Gerlachs lille Udgave 4de B. p.195). Men ad den Vei maatte
de jo dog komme til Sandheden, hvis Objektiviteten var Sand-
heden. Lad det saa ti Gange være sandt, at Christendommen
ikke ligger i Differentsen, lad det være Jordlivets saligste Trøst,
at det er Christendommens hellige Menneskelig·hed, at den kan
tilegnes af Alle —— men skal og bør dog dette forstaaes saaledes,
at Enhver er Christen uden videre ved at være dobt da han var
fjorten Dage gammel-S? At være Christen er ingen Magelig-
heds-Sag, den Eenfoldige skal lige saa vel som den Vise være
saa god at existere deri — saa bliver det at være Christen noget
Andet end at have en Døbe-Attest liggende i Skktffen, at pro-
ducere den, naar man skal være Student, naar man vil holde
Bryllup; noget Andet end at gaae med en Døbe-Attest i Veste-
lommen hele Livet igjennem. Men det at være Christen er
efterhaanden blevet Noget, man saadan er uden videre, og i
Retning af Ansvar snarere Noget, der vedkommer Ens For-
ældre end En selv: at de dog ikke have forsømt at lade En døbe.
Deraf fremkommer det besynderlige Phænomen, hvilket maaskee
endda ikke er saa sjeldent i Christenheden, at en Mand, der for
sit Vedkommende har tænkt at hans Forældre vel har sørget
for at han blev døbt, og dermed ladet den Sag være afgjort,
naar han selv bliver Fader, saa vaagner ganske rigtigt den
Bekymring, at faae sit Barn døbt, saaledes at Bekymringen
for at blive Christen er gaaet over fra Jndividet selv til Værgen.
J Qvalitet af Værge bekymrer Faderen sig om, at Barnet
sp) I Smulerne har jeg udtrykt Misligheden saaledes-, at man har giort
et Forsøg paa at naturalisere Christendommen, saa tilsidst det at være Christen
og det at være Menneske er identisk, og man fødes Christen ligesom man
fødes Menneske; eller dog Fødsel og Gjenfødelse rykket sammen i et Spatium
af fjorten Dage-
238
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
