Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Art, da der ingen ligefrem Overgang er fra Jndledningen til
det at blive Christen, men dette tvertimod er det qvalitative
Spring. En saadan Jndleden er derfor (netop fordi Jndleden
i almindelig Forstand er en Modsigelse i Forhold til det qvali-
tative Springs Afgjørelse) frastødende, den gjør det ikke let at
komme ind i det, hvortil den leder hen, den gjør det tvertimod
vanskeligt. Lad det saa i Betragtning af at det at være Christen
skal være det høieste Gode være skjønt og velmeent, at ville
hjælpe Menneskene til at blive det, ved at gjøre Adgangen let:
jeg fortrøster mig til at paatage det Ansvar, efter fattig Evne,
at gjøre det vanskeligt, saa vanskeligt som muligt, uden dog
at gjøre det vanskeligere end det er — det Ansvar paatager jeg
mig, det kan man da nok overtage i et Experiment· Jeg tænker
som saa: er det det høieste Gode, da er det bedre, at jeg med
Bestemthed veed, at jeg ikke eier det, at jeg med al Magt kan
eftertragte det, end at jeg fortryllet i Sandsebedrag indbilder
mig at eie det, og altsaa end ikke er betænkt paa at eftertragte.
Saaledes forstaaet nægter jeg heller ikke, at jeg anseer Barne-
daaben ikke blot forsvarlig som orthodox, og priselig som Udtrykket
for Forældres Fromhed, der ikke kunne udholde at være skilte
fra deres Børn i Henseende til hvad der er dem deres Saligheds
Sag, men ogsaa i endnu een Betydning, som man maaskee
ikke er opmærksom paa, for et Gode — fordi den gjør det endnu
vanskeligere at blive Christen. Dette har jeg allerede viist paa
et andet Sted, her skal jeg blot tilføie. Det at Afgjørelsen i det
Udvortes, hvorved jeg bliver en Christen, er anticiperet, gjør,
at Afgjørelsen, hvis den indtræder, bliver reent indvortes, dens
Inderlighed derfor endnu større, end da Afgjørelsen tillige
skeete i det Udvortes. Jo mindre Udvorteshed, jo mere Inder-
lighed. Der er noget Dybt og Vidunderligt i, at den meest
lidenskabelige Afgjørelse foregaaer saaledes i et Menneske, at
det slet ikke mærkes i det Udvortes: han var Christen, og dog
blev han det. Dersom saaledes en som Barn døbt Christen i
Sandhed bliver Christen, og bliver det med samme Inderlighed
som naar en Mand, der ikke var Christen, gaaer over til Christen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>