Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Skyld, at jeg ikke forvirrer, gjentager jeg her: det er ikke den
Eenfoldige, hvem det ved denne Jndleden kan gjøres vanskeligt
at blive Christen. At der ogsaa af ham fordres den yderste
Anstrængelse for at blive det, er vel min Mening, samt at Jngen
gjør ham en Tjeneste med at gjøre det altfor let, men enhver
væsentlig Existents-Opgave forholder sig ligelig til ethvert Men-
neske, og gjør derfor Vanskeligheden i Forhold til som Jndividet
er begavet. At beherske sig selv er saaledes ligesaa vanskeligt
for den Kloge som for den Eenfoldige, maaskee endnu vanske-
ligere, fordi hans Klogskab vil hjælpe ham med mange snilde
Udflugter. At forstaae, at et Menneske formaaer Jntet (det
skjønne og dybe Udtryk for Guds-Forholdet) er ligesaa vanske-
ligt for en udmærket begavet Konge som for et stakkels elendigt
Menneske, maaskee endnu vanskeligere, fordi det saa let frister,
at han formaaer saa meget. Saaledes ogsaa med det at blive
og at være Christen. Og naar faa Dannelse og andet Saadant
har faaet det gjort saa saare let at være en Christen, saa er det
vel i sin Orden, at den Enkelte efter fattig Evne søger at gjøre
det vanskeligt, naar han dog ikke gjør det vanskeligere end det
er. — Men jo mere Dannelse og Viden — jo vanskeligere at
blive en Christen.
Vil man betragte Dialogen Hippias som en Jndledning
til hvad det Skjønne er, saa har man i den et Slags Analogie
til en saadan Art af Jndledning, som den, hvorom jeg taler.
Efterat der nemlig er opstillet en Deel Forsøg paa at forklare,
hvad det Skjønne er, som alle ere tilintetgjorte, ender Dialogen
med de Ord af Socrates, at han har havt den Gavn af Samtalen,
at han har faaet at vide, at det er vanskeligt. Om Socrates
har Ret i en saadan Fremgangsmaade, da det Skjønne er en
Idee, og ikke forholder sig til det at existere, skal jeg ikke afgjøre
Men naar man i Christenheden paa saa mange Maader synes
at have bragt eller ville bringe det dertil, at man glemmer
hvad Christendom er, saa skjønnes ikke rettere, end at det kan
ansees for en passende Jndledning (ikke at tale om, at den altid
er den ene rigtige i Forhold til det at blive Christen), der istedenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
