Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
at jeg ikke kan det, godt at jeg ikke er en Digter-Natur, eller
et godmodigt Præste-Menneske, thi saa var jeg istand til at
begynde derpaa, og det skulde maaskee lykkes mig — dog igjen
at faae den evige Salighed ind under æsthetiske Bestemmelser,
saa Maximum af Pathos blev Skildringens Vidunderlighed,
om det end er en Opgave der æst·hetisk er til at fortvivle over:
æsthetisk at skulle gjøre Noget ud as en saadan Abstraktion som
en evig Salighed. LEsthetisk gjelder det ganske rigtigt, at jeg
som Tilskuer fortrylles ved Sceneriet, Theater-Maaneskinnet,
og gaaer hjem efter at have passeret en høist behagelig Aften;
men ethisk gjelder det, at der ingen anden Forvandling er end
min egen. Ethisk ganske conseqvent er det, at den væsentligt
Existerendes høieste Pathos svarer til hvad der æsthetifk er den
sattigste Forestilling; og det er en evig Salighed. Rigtigt (æsthes
tisk forstaaet) og vittigt har man sagt, at Englene vare de kjed-
sommeligste af alle Væsener, Evigheden den længste og kjed-
sommeligste af alle Dage, da allerede en Søndag er kjedelig
nok, en evig Salighed et evindeligt Einerlei, og selv Usaligheden
at foretrække Men ethisk er dette i sin Orden, at den Existerende
ikke skal forledes til at spilde Tid paa at forestille og forestille
— men tilskyndes til at handle.
Skal da en Existerende pathetisk forholde sig til en evig
Salighed, saa gjelder det om, at hans Existents udtrykker For-
holdet. Saasnart man veed, hvorledes et Individ existerer, veed
man ogsaa, hvorledes han forholder sig til en evig Salighed,
o: om han forholder sig eller han ikke forholder sig, tertium
non datur, netop fordi det absolute Isse-; ikke kan tages med.
Dog veed Jngen det uden Jndividet selv med sig selv, og derfor
behøver Jngen at høre en Andens Tale, at læse en Andens
Skrift, eller at gaae til Præsten, paa Comedie, eller paa Comedie
hos Præsten ——— for at see og høre: TheatersMaaneskinnet hisset,
Bækkens Rislen i Evighedens grønne Egne. Han behøver blot
at agte paa sin egen Existents, saa veed han det. Omdanner den
ham ikke hans Existents absolut, saa forholder han sig ikke til
en evig Salighed; er der Noget, han ikke vil opgive for dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
