Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
at det høieste Mod er ikke at berøve sig selv Livet, men at lade
det være, og derved foranledige samtlige Vartouskjellinger til
at ansee sig selv for de Modigste af Alle — thi de havde jo havt
Mod til at lade det være! Eller som naar man, i en Forsamling
af de meest forhærdede Mennesker, vilde tale om det Store i
at bære sine Sorger som en Mand, og udelade den dialektiske
Mellembestemmelse, det Store, at kunne sørge som en Mand.
Lad os gaae i Theatret for at blive bedragne, lad Skuespilleren
og Tilskueren der arbeide i skjøn Forening for at rive hen og
henrives i Illusion: det er herligt; lad mig, naar galt skal være,
blive bedraget af min Tjener, der smigrer mig, af Den der ønsker
en Tjeneste af mig, af min Skomager, fordi jeg er hans bedste
Kunde, som han nødigt vil tabe: men hvorfor skal jeg bedrages
og næsten blive bange for mig selv i en Kirke, dersom jeg er en
god Tilhører! Dersom jeg nemlig er en god Tilhører, faa hører
jeg saaledes, at det er som prædikede Præsten bestandigt om
mig; thi hvad der ellers er Forfængelighed og maaskee meget
almindelig i Verden, det er netop det Priselige og maaskee
meget sjeldent i en Kirke. Og hvorfor bliver jeg saa næsten
bange for mig selv? Er det fordi Præsten skildrer os Mennesker
(altsaa mig, dersom jeg er den gode Tilhører, der antager, at
det er mig han prædiker om) faa fordærvede, at jeg gyser ved
at være en Saadan, at jeg blegner, med Gysen men og med
Uvillie siger: nei, saa slet er jeg ikke? Ak, nei. Hans Velærvær-
dighed skildrer os Mennesker (altsaa mig, dersom jeg er den
gode Tilhører, der antager, at det er mig han taler om) saa
herligt, som saa langt fuldkomnere end hine Klofterets stille
Beboere, at jeg (som jo antager, det er mig han taler om) bliver
ganske flau og forlegen og rød i Hovedet og med Forlegenhed
maa sige: nei, Deres Velærværdighed er virkelig altfor artig, og
spørgende seer op for at see, om det er en Præst der taler eller
en Nytaarsgratulantsj
qc) Man vil see, at Præstens Prædiken idag er noget forskjellig fra den
i Søndags, hvor han opmuntrede den christelige Menighed, for hvilken
han præker, til at antage den christelige Tro og blive Christne (cfr. fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
