Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
hvis disse benævnte Ulykker ikke vare der. Dette forstaaer Humø-
risten meget godt, og det kan derfor stundom falde ham ind
at nævne en aldeles tilfældig lille Plage, som ingen Anden
vilde kalde en Ulykke, og saa sige, at naar den ikke var, saa vilde
han være lykkelig. Som f. Ex. naar en Humorist siger: ,,dersom
jeg kunde leve den Dag, da min Vert lod anbringe en ny Klokke-
streng i Gaarden hvor jeg boer, at det kunde blive tydeligt og
hurtigt afgjort til hvem der ringes om Aftenen: saa vilde jeg
skattere mig høist lyksalig.« Enhver der forstaaer Replik forstaaer
strax, naar han hører en saadan som denne, at den Talende
har hævet Distinktionen mellem Lykke og Ulykke i en høiere
Galskab — fordi Alle ere lidende. Humoristen fatter det Dyb-
sindige, men i samme Øieblik falder det ham ind, at det nok
ikke er Umagen værd at ville indlade sig paa at forklare det.
Denne Tilbagekaldelse er Spøgen. Naar derfor en existerende
Humorist samtaler med en Umiddelbar, en Ulykkelig f. Ex. der
har sit Liv i Distinktionen mellem Lykke og Ulykke, frembringer
han igjen i Situationen en humoristisk Virkning. Udtrykket for
Lidelse, som Humoristen raader over-k), tilfreds-stiller den Ulyk-
kelige, men saa kommer det Dybsindige og tager Distinktionen
bort, hvori den Ulykkelige har sit Liv, og saa kommer Spøgen.
Naar saaledes den Ulykkelige vilde sige: for mig er det forbi,
Alt er tabt —— saa vilde maaskee Humoristen continuere: ,,ja,
hvad ere vi Mennesker for Stakler i disse Livets adskillige Elen-
digheder, vi ere alle Lidende, kunde jeg endda opleve den Dag,
da min Vert lod anbringe en ny Klokkestreng vilde jeg
skattere mig høist lyksalig.« Og dette siger Humoristen slet ikke
k) Jronien vilde til Forskjel strax være kjendelig paa, at den ikke udtrykker
Smerten, men replicerer drillende ved Hjælp af den abstrakte Dialektik,
der protesterer det for meget som er i den Ulykkeliges Smertes-Udbrud.
Humoren mener snarere, at det er for lidet, og Humoristens indirekte Udtryk
sor Lidelsen er ogsaa langt stærkere end ethvert ligestemt. Jronikeren nivel-
lerer paa den abstrakte Menneskelighed; Humoristen paa det abstrakte Guds-
Forhold, thi ind i Guds-Forholdet kommer han ikke, det er lige der han
parerer ved Spøgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
