Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
vi skulle opgive Alt, forsage Alt; om Søndagen forstaaes det
forfærdelig let (ja forfærdelig; thi denne Lethed fører ofte nok
samme Vei som de gode Forsætter) in abstraoto, og om Man-
dagen er det saa saare vanskeligt at forstaae, at det er dette
Lidet og Enkelte indenfor den relative og concrete Existents,
i hvilken Judividet har sit daglige Liv, hvor den Mægtige fristes
til at glemme Ydmygheden, og den Ringe til at forvexle Ydmyg-
hed for Gud med relativ Beskedenhed mod høiere Staaendez
og dog er jo et Lidet noget ganske Enkelt, en reen Smaating
i Sammenligning med Alt. Ja selv naar Præsten klager over,
at Ingen gjør efter hans Formaning, er dette saa forfærdelig
let at forstaae, men Dagen efter er den Forstaaelse saa vanskelig,
at man selv ved dette Enkelte, ved denne lille Ubetydelighed
bidrager Sit, forskylder sin Deel. — Derpaa tilføiede Præsten:
,,dette bør vi altid betænke." Og vi forstode det Allesammenz
thi altid, det er et herligt Ord, det siger Alt paa eengang, og
saa forfærdeligt let at forstaae, men til Gjengjeld er det det
allervanskeligste at gjøre Noget altid, og saa saare vanskelig
Mandag-Eftermiddag Kl. fire at forstaae dette altid blot om
en halv Time. Selv i Præstens Tale var der næsten Noget,
som indirecte gjorde En opmærksom paa denne Vanskelighed;
thi der vare nogle Vendinger saaledes skildrede, at det syntes
at antyde, at han neppe gjorde det altid, ja at han neppe havde
gjort det i ethvert af de faae Øieblikke, i hvilke han mediterede
sin Prædiken, ja han neppe gjorde det i enhver Deel af Talens
korte Tid.
Idag er det nu Mandag, og Speideren har meget god Tid
til at indlade sig med Menneskene; thi Præsten taler for Men-
neskene, men Speideren samtaler med dem. Saa indlader han
sig da med En, og Samtalen falder endeligen hen paa det
Speideren vil have frem; han siger: det er nu sandt nok, men
der er dog Noget, Du ikke formaaer, Du formaaer ikke at bygge
et Pallads med fire Fløie og Marmorgulve. Den Tiltalte svarer:
nei deri har Du Ret, hvor skulde jeg formaae det, jeg har omtrent
mit Udkomme, lægger maaskee lidt op om Aaret, men jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
