Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
ny Psalmeng blev nævnet? Ih, naturligviis og soleklart, det
var Menighedens dybe Trang, den dybe Trang, som endnu
ikke var bleven sig selv klar — da der intet Convent var. Men
netop derfor synes jeg man skulde tøve med at afskaffe den gamle,
at man ikke skal komme i for stor Forlegenhed med at forklare
de samme Phænomener, naar den nye er indført Har den gamle
Psalmeng aldrig før gjort Gavn, saa gjør den det nu; ved Hjælp
af den kan man forklare Alt, Alt det som ellers vilde være ufor-
klarligt, naar man betænker, at Tiden er saa alvorligen bekymret,
og de Geistlige ligesaa, ikke blot hver for sin lille Menighed og
de Enkelte i denne, men for hele Tiden. Sæt derimod der skeete
noget Andet inden den nye Psalmebog blev færdig, sæt den
Enkelte besluttede sig til at lægge Skyldens Accent paa et andet
Sted, og veemodigen søgte Forlig med Psalmebogen og Con-
firmations-Dagen, som den minder om, sæt den Enkelte omhyg-
geligen gik i Kirke, kom betimeligen, sang Psalmerne, hørte
Prædikenen, blev sømmeligen, bevarede Indtrykket om Man-
dagen, gik videre, bevarede det om Tirsdagen, ja selv om Løver-
dagen: saa vilde maaskee Trangen til en ny blive mindre —-
men paa den anden Side vilde saa ogsaa Geistligheden, da de
Enkelte lidt efter lidt havde lært at hjælpe sig selv, faae Tid
og Otium til ganske at offre sig for at sidde i Conventer, hvor de
ærværdige Brødre opkaste og besvare det Spørgsmaal: hvad
det er Tiden fordrer — naturligviis i religieus Henseende; thi
ellers vilde et saadant Eonvent ganske ligne Borger-Repræsen-
tanternes Møder.«
Saaledes Speideren, der nu maa skjøtte sig selv; og saa
tilbage til hvad Præsten siger, at et Menneske formaaer slet
Intet, og at vi altid skal betænke det — altsaa ogsaa naar vi
tage i Dyrehaven. Mangen er formodentligen længst kjed af
denne Eoncretion, som aldrig faaer Ende, og som dog Jntet
siger i Sammenligning med at vi Jntet formaae og at vi altid
skal betænke det. Saaledes er det nu, det Ethiske og det Ethisk-
Religieuse er i sin abstrakte Almindelighed saa hurtigt sagt og
saa forfærdeligt let at forstaae; i det daglige Livs Concretion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
