Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502
hvad mig selv angaaer, da veed jeg jo altfor vel, at jeg ikke er
den Religieuse. Nu, men man kan jo dog sagtens unde mig
den Fornøielse at sidde og experimentere med, hvorledes en
saadan Religieus vilde være i Tilværelsen, uden at jeg paa
spekulativ Viis forskylder den Paralogisme at slutte fra det
Hypothetiske til Væren tvertimod det Gamle: oondjtio non
ponit in esse, end mindre fra min hypothetiske Tænken til
at det er mig selv, i Kraft af Tænkens og Værens Jdentitet.
Mit Experiment er saa uskyldigt og saa langt fra at fornærme
Nogen som muligt, thi det kommer Jngen for nær ved at sige
om ham, at han er den Religieuse, og det fornærmer Jngen
ved at nægte om ham, at han er det; det gjør det muligt, at
Jngen er det og at Alle er det —- med Undtagelse af dem, hvem
det ikke kan fornærme, da de selv sige de ikke ere saaledes religieuse,
enten de nu sige det ligefrem som jeg, eller indirecte ved at
være gaaet videre. Hertil maa ogsaa regnes en og anden Opvakt,
hvem det vilde fornærme, hvis man udsagde om ham, at han
var en saadan Religieus — og mit Experiment skal Jngen for-
nærme. Det indrømmer da villigen, at en saadan Opvakt ikke
er Ridderen af den skjulte Inderlighed; det er kjendeligt nok,
thi den Opvakte er kjendelig nok. Som der gives en Ugudelig-
hed, der gjør sig kjendelig og vil være kjendt, saa er der ogsaa
en lignende Gudelighed, om man end bør være opmærksom
paa, hvorvidt denne Kjendelighed dog ikke har sin Grund i,
at den Opvakte overvældet af det Religieuse er syg, og Kjende-
ligheden derfor en Ubehjælpsomhed, under hvilken han selv
lider, indtil Religieusiteten i ham sundere samler sig ind efter.
Men hvor Gudeligheden vil være kjendt er Forholdet et andet.
Det er et fromt og i strengeste Forstand gudeligt Udtryk for For-
holdet til Gud at erkjende sig selv for en Synder; der gives
en Ugudelighed, der vil være kjendt paa Trodsen, som nægter
det høirøstetz men nu den anden Side af Kjendeligheden: hvis
tre Opvakte føre en Æresstrid med hinanden, om hvem der var
den største Synder, altsaa et Slagsmaal om denne Værdighed:
saa er jo det gudelige Udtryk for dem blevet en verdslig Titulatur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
