- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
520

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

520

melse, ingen summa summarumz thi numerisk fremkommer
aldrig nogen Totalitets-Bestemmelse. Skyldens Totalitet bliver
til for Jndividet ved at sætte sin Skyld, om det saa kun var en
eneste, om det saa var den ubetydeligste af alle, sammen med
Forholdet til en evig Salighed. Derfor var det vi begyndte
saaledes: at Bevidstheden om Skyld er det afgjørende Udtryk
for Forholdet til en evig Salighed. Den, som ikke forholder sig
til denne, kommer aldrig til at fatte sig selv totalt eller væsent-
ligen skyldig. Den mindste Skyld, selv om Jndividet fra den
Tid var en Engel, naar den sættes sammen med Forholdet
til en evig Salighed, er nok; thi Sammensætningen giver Qva-
litetssBestemmelsen Og i at sætte sammen bestaaer al For-
dybelse i Existents Comparativt, relativt, for en menneskelig
Domstol, opfattet med Hukommelse (istedenfor med Evighedens
Erindring), er een Skyld (collectivt forstaaet) ingenlunde nok
dertil og Summen af alle heller ikke. Knuden er imidlertid,
at det netop er uethisk at have sit Liv i det Comparative, det
Relative, i det Udvortes, og at have Politieretten, Forligelsess
commissionen, en Avis eller nogle af Kjøbstadens Honoratiores,
eller Hovedstadens Janhagel til sidste Jnstants i Forholdet til
sig selv.

Man læser hos ældre orthodoxe Theologer den Bestemmelse,
naar de forsvare Helvedesstraffenes Evighed, at Syndens Stør-
relse fordrer en saadan Straf, og Syndens Størrelse bestemmes
igjen ved at være Synd mod Gud. Det Naive og Udvortes
herved er, at det dog faaer Udseende af, at være en Ret, en
Domstol, en Trediemand, der behandler og voterer i Sagen
mellem Gud og Mennesket Saaledes bliver der altid noget
Naivt og Udvortes, saasnart Trediemand taler om Det, der
væsentligen angaaer Jndividet netop i dets Jsolation for Gud.
Det Naive og Udvortes forsvinder ganske, naar det er Jndi-
videt selv, der sætter Forestillingen om Gud sammen med Fore-
stillingen om sin Skyld, den være nu nok saa lille — nei, holdt,
det veed Jndividet ikke, thi dette er jo det Comparative, der
fører paa Afveie. Jdet Guds-Forestillingen er med, forvandler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free