Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
sten laver Noget sammen, kan da vel ikke gjøre dette Noget til
Christendom, saa lidet som det ligefrem følger, fordi en Doctor
skriver Noget sammen paa Recept-Papir, at dette Noget derfor
er Medicin — det kan jo ogsaa være Pøit. Der er Jntet saaledes
Nyt i Christendommen, at det jo tilsyneladende har været før
i Verden-W og dog er Alt Nyt. Dersom En nu bruger Chri-
stendommens og Christi Navn, men Categorierne (trods Udtryk-
kene) ere Jntet mindre end christelige, er det saa Christendom?
Eller dersom En (cfr. første Afsnit Cap. 11) foredrager, at et
Menneske ikke maa have nogen Discipel, og en Anden sætter
sig ned som Tilhænger af denne Lære, er saa ikke Misforstaaelsen
mellem dem trods alle Tilhængerens Forsikkringer om Beun-
dring og om hvor ganske han har tilegnet sig — Misforstaaelsen?
Kjendet paa Christendommen er Paradoxet, det absolute Para-
dox. Saasnart en saakaldet christelig Speculation hæver Para-
doxet, og gjør denne Bestemmelse til et Moment, saa er alle
Sphærer forvirrede.
I) J faa Fald vilde Christendommen være æsthetisk ligefrem kjendelig:
Nyheden paa Nyheden; og Alt var da igjen forvirret. Den ligefremme Nyhed
kan være Kjendet f. Ex. paa en mechanisk Opdagelse, og denne Nhhed er
tilfældig dialektisk; men denne Nyhed kan heller ikke vække Forargelse. For-
argelse fremkommer i sidste Jnstants for et Individ i Forhold til det Væsent-
lige, naar man vil gjøre ham det nyt, han væsentligen troer at have. Den,
der slet ingen Religieusitet har, kan saa vist heller ikke forarges paa Christen-
dommen; og Grunden hvorfor Forargelse laae Jøderne allernærmest var
fordi de stode den allernærmest. Vilde Christendommen kun have foiet noget
Nyt til det Gamle, havde den kun relativt kunnet vække Forargelse; men
netop fordi den vilde tage alt det Gamle og gjøre det nyt, laae Forargelsen
saa nær. Dersom Christendommens Nhhed i den Forstand aldrig var opkom-
men i et Menneskes Hjerte, at han før den Intet havde havt i dens Sted,
som han indbildte sig var det Høieste, saa kan den heller aldrig vække For-—
argelfe. Netop fordi dens Nhhed ikke er ligefrem, men først skal hæve et Sandse-
bedrag, er Forargelsen mulig. Christendommens Nyhed har derfor bag ved
sig, fom Terminus, den skjulte Jnderligheds evige Religieusitet; thi i Forhold
til det Evige er en Nyhed rigtignok et Paradox. Paa Slump taget med andre
Nyheder, eller hævdet ved en Forsikkring om, at den blandt alle Nyheder
er den mærkeligste: er den kun Æsthetik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
