Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
539
Enhver der i Sandhed har vovet sit Liv har havt Tausheden-3
Maalestok; thi en Ven kan og skal aldrig tilraade det, ganske
simpelt af den Grund, at Den der, naar han skal vove Livet,
behøver en Fortrolig med hvem han skal overveie det, han duer
ikke dertil. Men naar det begynder at blive hedt derinde, og den
sidste Anstrængelse fordres: da springer man fra, da søger man
Lindring hos en Fortrolig, og faaer det velmeente Raad: skaan
Dig selv; da gaaer Tiden hen, og Trangen gaaer over. Og
naar man saa i et senere Øieblik besøges af en Erindring, saa
anklager man Menneskene, til nyt Beviis paa, at man har tabt
sig selv, og har sin Idealitet blandt bortkomne Sager. Men
Den der tier anklager Jngen uden sig selv, fornærmet Jngen
ved sin Stræben; thi dette er hans seierrige Overbeviisning,
at der i ethvert Menneske er og kan og skal være denne Sam-
viden med Jdealet, der fordrer Alt og kun trøster i Tilintet-
gjørelsen for Gud. Lad saa hvo der vil være Middelmaadig-
hedens Ordfører, grynte mod ham eller larme: er det tilladt
at værge sig mod en Røver paa Landeveien, saa er der ogsaa
et tilladeligt, et fremfor Alt Gud velbehageligt Nødværge mod
Middelmaadighedens Efterstræbelse — det er Taushed. Der
er i Taushedens Forhold til Jdealet en Dom over et Men-
neske, vee Den, der som Trediemand turde dømme et Menneske
saaledes; der er fra denne Dom intet Appel til nogen Høiere;
thi det er absolut den Høieste Men der er en Udflugt, og saa
faaer man en ubeskriveligt mildere Dom. Og naar man saa
engang drømmer sit Liv om igjen, saa forfærdes man, og ankla-
ger Menneskene, til nyt Beviis for, at Ens Sag endnu bestandigt
staaer hen ved Middelmaadighedens Forum. Der er i Taus-
hedens Forhold til Jdealet en Maalestok der forvandler endog
den største Anstrængelse til en Ubetydelighed, forvandler Aar
efter Aars fortsatte Stræben til et Hanefjed — men i Snak-
somheden, der gjøres Kæmpeskridt uden Anstrængelse. Og
naar saa Mismodet vandt Overhaand i et Menneske, naar han
fandt det grusomt af det Ophøiede, at, naar al hans Anstræn-
gelse sattes sammen dermed, den da forsvandt som Intet, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
