Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
555
ligere stræber at vide, hvilket der er hvilket, om det er Noget
der kan og skal forstaaes, saa vil han ikke skimte; eller Noget
der ikke kan og ikke skal forstaaes, saa vil han ligesaa lidet skimte
eller, hvad der i saa Fald er det Samme, skjemtez thi trods de
alvorlige Miner og optrukne Øienbryn er denne Skimten dog
kun Løier, om end Hr. Knud, der gjør dem, troer at det er pure
pære Alvor.
Den hele Skimten med Alt hvad som dertil hører, der jo
rigtignok, hvilken Grunden saa end er, forekommer sjeldent i
vor Tid, er hverken mere eller mindre end gudeligt Leflerie.
En christelig Geistlig, der ikke veed ydmygt og med Existentss
Anstrængelsens Lidenskab at holde sig selv og Menigheden i
Ave ved at forkynde, at Paradoxet ikke kan og ikke skal forstaaes,
der ikke sætter Opgaven netop at være at fastholde dette og
udholde denne Forstandens Korsfæstelse, men speculativt har
forstaaet Alt: han er comisk. Men jo mere En accentuerer det
Uforstaaelige, naar han dog ender med at skimte: desto for-
dærveligere er hans Leflerie, fordi det Hele bliver en Com-
pliment til ham selv: medens Vanskeligheden og Uforstaaelig-
heden forhindrer ,,de Aandløse", saa er han aandrig nok —
til at skimte i den mørke Tale. Christendommen er en Existentss
Meddelelse, der gjør det at existere paradoxt, og saa vanskeligt
som det aldrig før har været og aldrig kan være udenfor den;
men den er ingen Gjenvei til at blive mageløs aandrig. Jsær
blandt opvakte Studerende forekommer maaskee dog det Phæ-
nomen, at man, da man ikke kan komme frem ad Videnskabens
og Kundskabernes og Tænkningens trange Vei, springer fra og
bliver absolut opvakt — og mageløs aandrig. Saa hellere Spe-
culationens Misforstaaelse, hvor der da, fraseet denne, er rige-
ligt nok baade at lære og beundre hos de Mænd, der med Geniets
Kraft forbandt en Jern-Udholdenhed, hellere Speculationens
Misforstaaelse: at den kan forklare Alt. Det gaaer med Troens
Korsfæstelse af Forstanden som med mange ethiske Bestemmel-
ser. En forsager Forfængeligheden — men han vil beundres
fordi han gjør det. En opgiver, som han siger, Forstanden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
