- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
561

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

561

Existentsen er paradox accentueret, fordi det Evige selv er blevet
til i et Moment af Tiden. Man erindre bestandigt, at jeg ikke
paatager mig at forklare Problemet, men blot at fremsætte det.
Opfattelsen af Distinktionen ,,her og hisset« er afgjørende
for enhver Existens-Meddelelse Speculationen ophæver den
absolut (den er et Udtryk for Modsigelsens Grundsætning) i
den rene Væren; hvilken Ophævelse igjen er et Udtryk for at
Spekulationen ingen Existents-Meddelelse er, hvad der er dens
Mislighed forsaavidt den vil forklare Existents. Religieusite-
ten A, der ikke er Speculationen, men dog speculativ, reflek-
terer paa denne Distinktion ved at reflektere paa det at existere:
men selv Skyld-Bevidsthedens afgjørende Bestemmelse er dog
indenfor Jmmanentsen. Det Paradosteligieuse bestem-
mer Distinktionen absolut, ved paradox at accentuere det at exi-
stere. Jdet nemlig det Evige er blevet tili et Tids-Moment, kom-
mer det existerende Individ ikke til i Tiden at forholde sig til det
Evige eller befinde sig paa sit Forhold (dette er A), men i Tiden
til at forholde sig til det Evige i Tid en; saa altsaa Forholdet
er indenfor Tiden, hvilket Forhold er lige stridende mod al Tænk-
ning, hvad enten man reflekterer paa Judividet eller paa Guden.
Opfattelsen af Distinktionen Her og Hisset er i Grunden
Opfattelsen af det at existere, og herom samler igjen Forskjel-
lighederne sig, naar man passer paa, at Christendommen ikke
er en Lære men en Existens-Meddelelse Speculationen
seer bort fra Existentsz det at existere bliver for den det at have
existeret (Forbigangenheden), Existentsen et forsvindende og
ophævet Moment i det Eviges rene Væren. Speculationen
kan som Abstraktionen aldrig blive samtidig med Existentsen,
og kan derfor ikke fatte Existentsen som Existents, men først
bagefter. Dette er Det der forklarer, hvorfor Speculationen
viseligen holder sig fra Ethiken, og hvorfor den bliver latterlig,
naar den begynder derpaa. Religieusiteten A accentuerer
det at existere som Virkeligheden, og Evigheden, som dog i den
til Grund liggende Jmmanents bærer det Hele, forsvinder
saaledes, at det Positive bliver kjendeligt paa det Negative.
S. Kierkegaard. Vll 36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0587.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free