Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
dialektisk, enhver Rest as oprindelig Jmmanents tilintetgjort,
og al Sammenhæng afskaaret, Judividet bestedt i Existentsens
Yderste: saa har vi det Paradox-Religieufe. Denne paras
doxe Inderlighed er den størst mulige, thi selv den meest dialek-
tiske Bestemmelse, naar den dog er indenfor Jmmanentsen,
har ligesom en Mulighed af Udflugt, af en Springen fra, af en
Tilbagetagen ind i det Evige bag ved ; det er, som var dog Alt ikke
sat ind. Men Bruddet gjør Jnderligheden til den størst mulige-Fy
J Forhold til Opfattelsen af det: at existere rangere igjen
de forskjellige Existents·Meddelelfer. (Speculationen som abstrakt
og objektiv seer aldeles bort fra det at existere og Jnderlighedz
og er, da Christendommen endog paradox accentuerer det at
existere, den størst mulige Misforstaaelse af Christendommen).
Umiddelbarheden, det Æsthetiske finder ingen Modsigelse
i det at existere; at existere er Eet, Modsigelsen noget Andet,
som kommer udenfra. Det Ethiske finder Modsigelsen, men
indenfor Selvhævdelfen. Det Religieuse A fatter Mod-
sigelsen som Lidelse i Selvtilintetgjørelsen, dog indenfor Jmma-
nentsen, men ethisk accentuerende det at existere forhindrer det
den Existerende i abstrakt at blive i Jmmanentsen eller i at
blive abstrakt ved at ville blive i Jmmanentsen. Det Paradox-
Religieuse bryder med Jmmanentsen, og gjør det at existere
til den absolute Modsigelse ikke indenfor Jmmanentsen men
mod Jmmanentsen. Der er intet immanent til Grund liggende
Slægtskab mellem det Timelige og det Evige, fordi det Evige
selv er kommet i Tiden og der vil constituere Slægtskabet·
Anmasrkning Man sammenligne hermed de tvende
første Capitler af ,,Smulerne« om det at lcere Sandheden,
Øieblikket, Guden i Tiden som Læren J æsthetisk Opfat-
telse er den Ene Læremester, den Anden Lærende, saa han
igjen Læremester o.s.v., kort, Forholdet er Relativitetens.
Religieuft er der ingen Discipel og ingen Lærer (,,Lcereren
M) Efter dette Schema vil man kunne orientere sig, og uden at forstyrres
af, om Nogen bruger Christi Navn og en heel christelig Terminologie i et æsthe-
tisk Foredrag, blot see paa Eategorierne.
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
