Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
begrunde en evig Salighed paa Forholdet til noget Historisk,
saa er denne jo ikke hævet derved, at det Historiske, hvorom
Talen er, er dannet af en Modsigelse, naar det dog skal fast-
holdes at det er et Historisk; og skal dette ikke fastholdes, saa er
jo det Evige ikke blevet historisk; og selv om det ikke skulde fast-
holdes, bliver Climaer altid latterlig, da den, hvis den skulde
dannes-, maa dannes omvendt.
Et evigt Historisk er en Leg med Ord, og er at forvandle
det Historiske til Mythe, selv om man i samme § bekæmper den
mythiserende Stræben. Jstedenfor at være opmærksom paa,
at der er tvende dialektiske Modsigelser: først at begrunde sin
evige Salighed paa Forholdet til noget Historisk, og saa at dette
Historiske er sammensat mod al Tænkning: udelader man den
første, og forflygtiger den sidste. Et Menneske er efter sin Mulig-
hed evig, og bliver sig dette bevidst i Tiden: det er Modsigelsen
indenfor Jmmanentsen. Men at den efter sit Væsen Evige bliver
til i Tiden, fødes-, voxer, døer, er et Brud med al Tænkning
Skal derimod den Eviges Tilbliven i Tiden være en evig Til-
bliven: saa er Religieusiteten B afskaffet, ,,al Theologie Anthro-
pologie«, Christendommen fra en Existents-Meddelelse forvand-
let til en sindrig metaphysisk Doctrin, der forholder sig til Pro-
fessorer, Religieusiteten A udpyntet med en æsthetisk-metaphysisk
Forziring, der i categorisk Henseende hverken gjør fra eller til.
Man sammenligne hermed Smulerne Cap. 1V og V, hvor
det Paradox-Historiskes særlige Dialektik fremhæve-A Derfor er
Forskjellen ogsaa hævet mellem Discipelen paa første og paa
anden Haand, fordi vi i Forhold til Paradoxet og det Absurde
ere alle lige nær. Cfr.i denne Bog andet Afsnit Cap. 11.
Anmærkning. Dette er det Paradox-Religieuse, Troens
Sphære Det lader sig Altsammen troe — mod Forstand. Vil
Nogen bilde sig ind, at han forstaaer det, saa kan han være sikker
paa at han misforstaaer det. Den der forstaaer det ligefrem
(i Modsætning til at forstaae, at det ikke kan forstaaes), han vil
forvexle Christendom med en eller anden Hedenskabets Analogie
(hvis Analogie er Bedragets til den faktiske Virkelighed); eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
