Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
579
Asylerne: synes man dog, man som Mand skal gjøre Noget,
og saa maa man gaae videre. Kun Skade at man ikke gaaer
videre ved virkelig at blive Christen, men ved Spekulation og
det Verdenshistoriske gaaer tilbage til lavere og tildeels phan-
tastiske ExistentssOpfattelser· Da vi ere vante til uden videre
at være Christne og kaldes Christne, er ogsaa den Mislighed
fremkommen, at Livs-Anskuelser, der ere langt lavere end
Christendommen, ere bragte frem indenfor Christendommen,
have behaget Menneskene (de Christne) mere, som naturligt
er, da Christendommen er den vanskeligste, og saa ere blevne
anpriste som høiere Opfindelser, der gaae ud over den slet og
rette Christendom.
Det var upaatvivleligt bedre end Navnets indifferente
Vedligeholdelse, et Livstegn, om Adskillige i vor Tid ligefrem
tilstode for sig selv, at de kunde ønske at Christendommen slet
ikke var kommen ind i Verden, eller at de selv ikke vare blevne
Christne. Dog Tilstaaelsen være uden Haan og Spot og Vrede;
hvortil dette? Man kan godt have Ærbødighed for hvad man
ikke kan tvinge sig selv ind i. Christus siger selv, at han fandt
Behag i det unge Menneske, der dog ikke kunde beslutte sig til
at give al sin Eiendom til de Fattige. Christen blev det unge
Menneske ikke, og dog fandt Christus Behag i ham. Altsaa hel-
lere Oprigtighed end Halvhed. Thi Christendommen er en herlig
Anskuelse at døe i, den eneste sande Trøst, og Dødens Øieblik
er Christendommens Situation. Maaskee er det derfor, at selv
den Jndifferente ikke vil opgive den, men ligesom man sætter
Noget ind i et Begravelses-Selskab for i sin Tid at kunne bestride
Omkostningerne, saaledes gjemmer man paa Christendommen
indtil det Sidste: man er Christen og bliver det dog først i Dødens
Øieblik
Der var maaskee Den, der, hvis han forstod sig selv i Op-
rigtighed, hellere maatte tilstaae, at han vilde ønske han aldrig
var bleven opdragen i Christendommen, end at slaae det hen
i Jndifferentisme. Hellere Oprigtighed end Halvhed. Men Til-
staaelsen være uden Vrede, uden Trods, med en stille Ærbødig-
37t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
