Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
601
Docenter og gode Hoveder gaae videre. Kjendet paa at være
Christen (Troen) er Tilegnelsen, men saaledes, at den specifikt
ikke er forskjellig fra anden intellectuel Tilegnelse, hvor en fore-
løbig Antagelse er en midlertidig Funktion i Forhold til For-
staaelsen. Tro bliver ikke det Specifike for Forholdet til Chri-
stendommen, og det vil atter blive det Hvad der troes, som
afgjør, om En er Christen eller ikke. Men herved er Sagen igjen
ført tilbage under Nr. 1.
Den Tilegnelse nemlig, ved hvilken en Christen er Christen,
maa være saa specifik, at den ikke kan forvexles med nogen anden.
3) Man bestemmer det at blive og at være Christen objek-
tivt ikke ved Lærens Hvad, ei heller subjektivt ved Tilegnelsen,
ikke ved hvad der er foregaaet i Jndividet, men ved hvad der
er foregaaet med Jndividet: at det er døbt. Forfaavidtman
til Daaben føier Antagelsen af Troesbekjendelsen, saa vil her-
ved dog intet Afgjørende vindes, men Bestemmelsen vil vakle
mellem at accentuere Hvad (Approximationens Vei) og ubestemt
at tale om Antagelse og Antagelse, og Tilegnelse o. s. v. uden
specifik Bestemmethed.
Skal det at være døbt være Bestemmelsen, faa vil Opmærk-
somheden øieblikkeligt vende sig ud efter hen til den Overveielse:
om jeg nu virkeligen er døbt. Saa begynder Approximationen
i Forholdet til et historisk Faktum.
Vil derimod Nogen sige, at han jo i Daaben modtog Aan-
den, og af dens Vidnen med hans Aand veed han at han er
døbt: saa er Slutningen lige vendt om, han slutter fra Aandens
Vidnesbyrd i ham til at han maa være døbt, ikke fra det at være
døbt til at have Aanden. Men skal Slutningen gjøres saaledes,
faa er ganske rigtigt Daaben ikke Kjendet, men Jnderligheden,
og saa maa igjen fordres den Jnderlighedens og Tilegnelsens
fpecifike Bestemmelse, hvorved Aandens Vidnesbyrd i en Chri-
sten er forskjellig fra al anden (en universellere bestemmet)
Aandsvirkfomhed i et Menneske.
Mærkeligt er det forøvrigt, at den Orthodoxie, der især
har gjort Daaben til det Afgjørende, ideligen klager over, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
