Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608
Tillæg.
Forstaaelsen med Læsercn.
Undertegnede, Johannes Climacus, der har skrevet denne
Bog, udgiver sig ikke for at være en Christen; han er jo fuldt
op beskjæftiget med, hvor vanskeligt det maa være at blive det;
men endnu mindre er han En, der efter at have været Christen
ved at gaae videre er ophørt at være det. Han er en Humoriftz
nøiet med Øieblikkets Vilkaar, haabende at noget Høiere vil
forundes ham, føler han sig særdeles lykkelig ved, naar galt
skal være, netop at være født i det spekulative, theocentriske
Aarhundrede. Ja, vor Tid det er en Tid for Spekulanter og
store Mænd med mageløse Opdagelser; og dog troer jeg, at
Jngen af disse LErede kan have det saa godt som en privati·
serende Humorist har det i al Stilhed, hvad enten han afsides
slaaer sig for sit Bryst eller leer ret hjerteligen. Han kan derfor
meget godt være Forfatter, naar han blot passer paa, at det
bliver for hans egen Fornøielse-, at han bliver i Affidesheden,
at han ikke kommer ind med i Trængselen, omkommer i Tidens
Vigtighed, bliver, som en Nysgjerrig ved en Jldebrand, ansat
til at pumpe, eller blot generes af den Tanke, at han kunde
staae i Veien for nogen af de forskjellige Udmærkede, der har
og skal have og maa have og vil have Betydning.
Hele Skriftet dreier sig i Experimentets Afsideshed om mig
selv, ene og alene om mig selv. ,,Jeg, Joh. Cl., nu tredive Aar
gammel, barnefodt i Kjøbenhavn, et slet og ret Menneske som
Folk er fleest, har hørt tale om, at der er et høieste Gode i Vente,
som kaldes en evig Salighed, og at Christendommen vil betinge
En dette ved Forholdet til den: jeg spørger nu, hvorledes bliver
jeg en Christen« (cfr. Jndl.). Jeg spørger alene for min egen
Skyld, ja faa vist gjør jeg saa, eller rettere, jeg har spurgt derom,
thi det er jo Skriftets Indhold. Ingen uleilige sig derfor med
at sige, at Bogen er aldeles overflødig, og ganske uvedkommende
Tiden, med mindre han da endeligen skal sige Noget, thi i saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
