- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
619

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har gjort, saa godt jeg kunde, Alt for at forhindre, hvad en nysgjerrig Por-
tion af Læseverdenen, Gud veed i Interesse for hvem, lige fra Begyndelsen
har gjort Alt for at opnaae.

Leiligheden synes at indbyde dertil, ja næsten at fordre det endog af
den Modstræbende: nu, saa vil jeg benytte den til en aaben og ligefrem
Yttring, ikke som Forfatter, thi det er jeg jo ikke saaledes, men som Den, der
har havt Arbeidet med, at Pseudonymerne kunde blive det. Først vil jeg
takke den Styrelse, der paa saa mangfoldig Maade har begunstiget min
Stræben, begunstiget den uden maaskee een eneste Dags Afbrydelse fra
Anstrængelsen gjennem 4z Aar, og forundt mig meget Mere end hvad jeg
nogensinde havde ventet, om jeg end tør give mig selv i Sandhed det Vid-
nesbyrd, af yderste Evne at have sat Livet ind; mere end hvad jeg idetmindste
havde ventet, selv om det Præsterede forekommer Andre en vidtløftig Ubw
tydelighed. Saaledes med inderlig Tak til Styrelsen finder jeg det ikke For-
styrrende, at jeg just ikke kan siges at have udrettet Noget, eller hvad der er
ligegyldigere, opnaaetNoget i den udvortes Verden; jeg finder det ironisk
i fin Orden, i Frembringelsens og mit tvetydige Forfatterskabs Medfør,
at Honoraret idetmindste har været temmelig socratisk. — Dernæst vil jeg,
efter sømmeligen forud at have bedet om Undskyldning og Tilgivelse, hvis
det skulde synes Nogen upassende, at jeg taler saaledes, hvad han dog maaskee
atter selv vilde finde upassende om jeg undlod: jeg vil med en erindrende
Taknemlighed mindes min afdøde Fader, det Menneske jeg skylder meest
af Alle, ogsaa i Henseende til min Arbeiden. — Fra Pseudonymerne skilles
jeg derpaa med Tvivlsomhedens gode Ønske for deres fremtidige Skjebne,
at denne, hvis den skal blive dem gunstig, maa blive det, netop som de kunne
ønske; jeg kjender dem jo fra den fortrolige Omgang, jeg veed det, mange
Læsere kunne de ikke vente eller ønske: gid de da lykkeligen maatte finde de
enkelte ønskelige — Min Læser, hvis jeg tør tale om en saadan, vilde jeg
udbede mig et glemsomt Minde hos i Forbigaaende, et Kiende paa, at det
er mig han mindes, fordi han mindes mig som Bøgerne uvedkommende,
hvad Forholdet kræver, ligesom Paaskjønnelsen derfor bydes oprigtigen her
i Affkedens Øieblik, da jeg forøvrigt forbindtligft takker Enhver, der har tiet,
med dyb Ærefrygt Firmaet Kts ——— at det har talet.

Forsaavidt de Pseudonyme paa nogensomhelst Maade skulde have
fornærmet nogen agtværdig, eller vel endog nogen af mig selv beundret

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0645.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free