Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
den hegelske Philosophie] se f. Ex. Hegels Æsthetik
(Werke X, 3) S. 579 s.
den aristoteliske Betragtning] der sigtes vistnok til de
partibus anjmaljum 3. B. Kap. 10 (p. 673a 8), hvor det hedder,
at Mennesket er det eneste Dyr der leer.
. 504 to yap ycloroy o.s.v.] thi det Latterlige er en Feil og
Hæslighed, som er smertefri og uskadelig (-ec« oo kyss-
Hamlet sværger ved en Jldtang] her sigtes til 3. Akt
2. Sc. Slutn., hvor H. sværger ,,by these piakers and stealers«
(ved disse Rapsere og Stjælere, o: ved mine to Hænder); hos
Schlegel: »bei diesen beiden Diebeszangen«, hvorfra K.’s Mis-
forstaaelse maa stamme.
.505 denne Bog] i Ms. staar »Heibergs Urania«; jvfr. ovenfor
S. 286.
Holophernes1 i Holbergs Ulysses v. Jthacien 2. Akt 5. Sc.
Pryssing1 i Heibergs Recensenten og Dyret 6. Sc. og ff.
. 508 Hilarius kommer af det græske hilaros, munter.
.509 vis eomjoaJ komiske Kraft.
gjøre en god Skole] o: gaa en god Skole igennem.
. 511 kan ck’7s o. s. v.] Ironi er en sri Mand værdigere end Spas,
thi Jronikeren er morsom for sin egen Skyld, Spasmageren for
en andens. .
seurra1 Snyltegæst, professionel Spasmager.
.513 »da der jo nu overalt begynder« o.s. v.] disse Ord maa
efter Sammenhængen antages at være et Citat as Grundtvig
eller en af hans Tilhængere, men Citatet har ikke kunnet efter-
vises (det er neppe af Grundtvig selv).
GorgiasJ græsk Veltalenhedslærer fra 5. Aarh. f. Chr. Den
her anførte Sætning (at man skal tilintetgore sin Modparts
Alvor ved Spøg og hans Spøg ved Alvor) er en Klogskabsregel
for Taleren.
.515 uo quid nimisJ se til S. 393·
.517 icariskJ o: som Jcarus, hvis Fader efter det græske Sagn
havde givet ham Vinger, men som paa Flugten hævede sig for
høit imod Solen; derved smeltede Voxet, hvormed Vingerne var
sat sammen, og Jcarus faldt i Havet.
Tilbagegaaen til det TilgrundliggendeJ en Hoved-
sætning hos Hegel, jvfr. ovenfor S. 93.
et indisk Drama] maa bero paa en Huskefeilz noget indisk
Drama af denne Art findes ikke. K. tænker vist paa Episoden
Bhagavadghita i det episke Digt Mahabharata; Rammen om
denne Episode er som K. angiver, men Indholdet er philosophisk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
