Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Uvished; strider endnu mod Tvivlen: om dog Troskaben er
« Skyldens Forsoning; uroliges endnu: om Troskaben skal kunne
erobre ham Gjensynet efter Ønske, thi som Madame Wallers
lovlige Ægteherre engang var Modstanden, saa kan Evigheden
nu synes at være det.
Eharles Lusard Novellen er tvende Tidsaldere. De
tvende Dele staae ude fra hinanden, og dog er der ogsaa et
forbindende Leed, en Overgangs-Formation, der paa en sind-
rig Maade slutter imellem dem. Denne Figur er Eharles Lusard.
Han tilhører ikke Fortiden, dertil er han for ung, han er heller
ikke ganske uberørt af Nutidens Reflexion. Han er en Person-
lighed, der er bleven staaende, og atter heri er Eenheden af
den psychologiske Opfattelse og Tidsalderens Reflex. Barn-
domssAlderens Indtryk og senere den forunderlige Høitide-
lighed, der omsvævede Forældrenes huslige Liv, maatte natur-
ligen vække et vist veemodigt Sværmeri i hans Sjel, som ganske
consequent udtømte hvad Ungdommens Higen der kunde være
i hans Sjel, i Udenlands-Reiser og en erkjendende Stræben,
der ikke bragte ham i personligt Forhold til Nogen, netop fordi
det Veemodige i ham var det Jsolerende. Saaledes kløfter en
sværmerisk Indesluttethed en Ynglings Sjel. Ungdommeligs
hedens Trang til Fællesskab føles ikke, fordi han allerede er
Erindrende, selv Elskovens Tid finder ikke sin Beleilighed, fordi
han jo allerede er Trolovet i Inderlighed, men den Eensommes
ungdommelige Stræben ud efter retter sig mod Foretagender
ud efter, der kunne udfylde ham, uden væsentligen at indlade
sig med Nogen, uden at savne Nogen, netop fordi han erindrende
savner Nogen. Saaledes har han reist baade i den gamle og
den nye Verden, er derpaa vendt tilbage til sit Gods. Altsaa
han er en Jndividualitet, der er bleven staaende, men dette
fordrer ogsaa et Moment af Reflexion og af Reflexion i sig,
og paa den anden Side er det atter en Reflex af Tidsalderen,
der selv uden Afgjørelser ikke har udøvet den Magt over ham
at kunne rive ham hen. Væsentligen tilhører han derfor ingen
af Tidsaldrene. Den Idee, han repræsenterer: efter at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
