Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
et Slags Ligevægtens Nødværge mod det Udmærkede Man
udøvede den da, men man var enig med sig selv om, hvad der
da dialektisk ligger i Forholdet, at Ostracismen var en Ud-
mærkelse Det kunde derfor i Forhold til Gjengivelsen af en
noget tidligere Tid i Grækenland være ironisk i Aristophanes’s
Aand, at lade en aldeles ubetydelig Mand blive viist i Land-
flygtighed ved Ostracismen. Dette Jroniske vilde være en endnu
høiere Comik end den, der s.Ex. lader en saadan Ubetydelig
ironisk blive Hersker, netop fordi Landflygtighed ved Ostracisme
allerede er det negative Udtryk for Udmærkelsen; hvorfor det
igjen vilde blive en høiere ironisk Comik, at lade det ende med,
at Folket kaldte den Forviste tilbage, fordi det ikke kunde und-
være ham, der da maatte blive en reen Gaade for de Men-
nesker, mellem hvilke han levede i sit Exil, da de naturligviis
slet intet Udmærket kunde opdage hos ham. J ,,Ridderne«
gjengiver Aristophanes den fuldkomne ForraadnelsessTilstand,
hvor Pgbelagtigheden ender med, ligesom man dyrker Dalai
Lamas Excrementer, at tilbede eller tilbedende at anskue sig
selv i den første den bedste af Udskuddet, et Forhold, der i Op-
løsthed svarer indenfor Folkeregjeringens Bestemmelse til det,
at sætte Keiserværdigheden til Auction. Men naar Misundelsen
endnu har Charakteer, er Ostracismen en negativ Udmærkelse
Den Mand, der sagde til Aristides, at han stemmede for hans
Landflygtighed, »fordi han ikke kunde lide, at Aristides kaldtes
den eneste Retfærdige,« han negtede egentligen ikke Aristides
Udmærkelscn, men han tilstod Noget om sig selv, at han istedens
for i Beundringens lykkelige, i Misundelsens ulykkelige For-
elskelse forholdt sig til det Udmærkede, men han forkleinede det
ikke.
Jo mere derimod Reflexionen faaer Overhaand til at ud-
vikle Jndolents, desto farligere bliver Misundelsen, fordi den
ikke har Charakteer til at blive sig selv sin egen Betydning bevidst,
men charakteerlgst i Ustadighedens og Feighedens luskende For-
hold til Omstændighederne omforklarer den samme Yttring
paa den forskjelligste Maade, vil at den skal være Spøg, og hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
