Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
jo Hunden; ligesom man siger til Børn: det var Katten. Og
Publikum er angerløst, thi det var jo ingen væsentlig Forklei-
nelse — det var blot lidt Moerskab. Dersom nemlig Nivelle-
ringens Redskab havde været en udmærket Dygtighed, saa havde
det indolente Publikum været narret, thi saa var jo Redskabet
igjen blevet et Forstyrrende, men naar man holder det Bedre
nede ved Foragteligheden og Foragteligheden nede ved den
selv: saa er dette Jntethedens Quit. Og Publikum vil være
angerløst, thi det er jo egentligen ikke dem, som holde Hunden,
de subskribere blot; de hidse den heller ikke directe paa, de fløite
heller ikke ligefrem af den; i Tilfælde af Sogsmaal vilde Publi-
kun sige: Hunden er ikke min, det er en herreløs Hund; og i
Tilfælde af, at Hunden blev optagen og sendt ud paa Veterinairs
skolen for at slaaes ihjel, kunde Publikum endnu sige: det var
virkeligen godt, at den slemme Hund blev dræbt, det har vi
alle ønsket — endogsaa Subskribenterne.
Maaskee er Nogen, som tænkende sætter sig ind i et saa-
dant Forhold, tilbøielig til at fæste sin Opmærksomhed paa den
Bedre, der leed Mishandlingen, og mene, at der vederfores
ham en stor Ulykke. Denne Betragtning kan jeg aldeles ikke
billige, thi den, der vil hjælpes til det Høieste, han har netop
godt af at gjennemgaae Sligt og maatte snarere ønske det,
om man end paa hans Vegne kan oprøres. Nei det Forfærdelige
er noget Andet, det er Tanken om de mange Menneskeliv, der
gaae spildte, eller let gjøre det. Jeg vil end ikke tale om de For-
tabte, eller dog indtil Fortabelse Vildledte, der for Penge spille
Hundens Rolle, men de mange Ubefæstede, Letsindige, Sandse-
lige, der i fornem Jndolents ikke faae noget dybere Indtryk
af Tilværelsen end dette meningslost grinende, alle de Daarlige,
der føres i ny Fristelse, idet de i deres Jndskrænkethed endog
blive sig selv vigtige ved at have Medlidenhed med de Angrebne,
uden at fatte, at ved et saadant Forhold ere de Angrebne altid
de Stærkeste,·uden at fatte, at her gjelder det med et forfærde-
ligt og dog ironisk Eftertryk: græder ikke over ham, men græder
over Eder selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
