- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
114

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

114

Og da der nu i vor Tid, hvor der gjøres saa lidt, gjøres
saa overordentligt Meget i Prophetier, Apokalypser, Finger-
peeg, Jndblik i Fremtiden: saa gaaer det vel ikke an Andet end
at være med, om jeg dog har den Ugenerethedens Fordeel
fremfor de Manges byrdesulde Ansvar med at prophetere og
varsle, at jeg kan være sikker paa, ’at Ingen faaer det Jndfald
at troe det. Min Fordring er det derfor heller ikke, at Nogen
skulde endog blot sætte et Kryds i Almanaken, eller uleilige
sig med at lægge Mærke til, om det gaaer i Opfyldelse; thi
gaaer det i Opfyldelse, saa vil han faae Andet at tænke paa end
min Tilfældighed, og skeer det ikke, nu ja, saa bliver jeg dog en
Prophet i moderne Forstand, thi en Prophet i moderne For-
stand er En, der forudsiger Noget, videre ikke. Og det forstaaer
sig, mere kan en Prophet i en vis Forstand heller ikke gjøre.
Styrelsen var det jo, der føiede Opfyldelsen til de ældre Pro-
pheters Udsagn, vi moderne Propheter kunde maaskee i Mangel
af Styrelsens Tilfoiende med Thales tilføie: hvad vi forud-
sige, det vil enten skee eller det vil ikke skee, thi ogsaa os har
Guden forundt Prophetiens Gave.

Det er da saa langt som muligt fra, at Socialitetens, Me-
nighedens Idee vil blive Tidens Frelse, at den tvertimod er den
Skepsis, der maa til, for at JndividualitetssUdviklingen ret
kan gaae for sig, idet hvert Individ enten fortabes eller, op-
tugtet ved Abstraktionen, religienst vinder sig selv. Associationss
Principet (der i det Høieste kan have sin Gyldighed i Forhold
til de materielle Interesser) er i vor Tid ikke affirmativt men
negativt, er en Udflugt, en Adspredelse, et Sandsebedrag, hvis
Dialektik er: idet det styrker Jndividerne enerverer det dem,
det styrker ved det Numeriske ved Sammenholdet, men dette
er, ethisk, en Svækkelse. Først naar det enkelte Individ i sig
selv har vundet ethisk Holdning trods hele Verden, først da kan
der være Tale om i Sandhed at forene sig, ellers bliver For-
eningen af de, hver i sig, Svage noget lige saa uskjønt og for-
dærveligt, som at Børn gifte sig. Fordnm havde Herskeren,
den Udmærkede, de Fremragende hver en Mening, de Andre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free