- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
118

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

Nivelleringen, og ved den samme lidende Handling dømme
Redskabet. Han tør ikke overvinde Nivelleringen ligefrem, dette
vilde være hans Afskeed, da det var at handle i Retning af Ane-
toritet, men han vil overvinde den lidende, og derved atter
udtrykke Loven for sin Existents, som ikke er at herske, styre,
lede, men lidende at tjene, at hjælpe indirecte. De, der ikke
have gjort Springet, ville forstaae den Ukjendeliges lidende
Handling som hans Nederlag, og de, der have gjort Springet,
ville have en Forestilling om, at det var hans Seier, men de
ville ingen Vished have, thi Visheden kunde de kun faae ved
ham, og giver han et eneste Menneske den ligefrem: saa betyder
det hans Afskeed, fordi han blev Guddommen utro og vilde
spille Auctoritet, fordi han ikke lystrende Guddommen lærte at
elske Menneskene uendeligt ved at tvinge sig selv, ikke svigefuldt
ved herskende at tvinge dem, selv om de bade derom.

Dog jeg afbryder. Dette kan naturligviis kun interessere
som en Narrestreg, thi er det saa, at ethvert Menneske skal ar-
beide paa sin egen Frelse: saa vil det at prophetere om Verdens
Fremtid i det Høieste være taaleligt og tilladeligt som et Re-
creations·Middel, en Spøg, ligesom det at spille Kegler, eller
at slaae Katten af Tønden.

Min Tanke, som intet Øieblik har glemt Novellen, vender
slutteligen med Tak tilbage til den. Den leverede Kritik er hvad
jeg har lært af Forfatterens Novelle, saaledes forstaaet,
at hvis der i min Fremstilling er noget Umodent
og Usandt, Daarligt, da er dette min egen Op-
findelse. Enhver derfor, der finder det Usande, han holde sig
til mig, men Enhver, der finder Sandhed i det Fremsatte, finder
sin Anskuelse bestyrket eller berigtiget derved, han henvises til
Læreren — Forfatteren af Novcllen.

Der har saa lidet i Kritiken som i Novellen været Tale om
at dømme eller bedømme Tidsalderne, men kun om at gjengive.
Forordet til Novellen minder udtrykkeligt om, at begge kunne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free