- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
145

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

Forstand med Evighedens Eftertryk skal Angeren have sin Tid,
ja endog sin Tid til Forberedelsen. Thi Samlingens og For-
beredelsens Tid er ingen Langsomhed i Forhold til hvad der
skal gjøres-, den er tvertimod en Ærbødighed, en hellig Frygt,
en Ydmyghed, at det ikke maatte blive forfængeligt og overilet,
hvad der skal gjøres i sand Oprigtighed; det er ingen dorsk Ud-
sættelse, at man vil forberede sig, det er tvertimod en Inderlig-
hedens Bekymring, der allerede er i Pagt med hvad der skal
gjøres-. Evigt forstaaet skal der angres strax, ja der er end ikke
Tid til at sige det; men Mennesket er jo i Timeligheden, som
drager sig hen i Tiden: saa søger det Evige og det Timelige at
gjøre sig forstaaelige for hinanden, idet Timeligheden ikke be-
gjerer Udfættellsen for at unddrage sig, men i Bevidsthed af
sin Svaghed beder om Tid til at forberede sig; idet Evigheden
giver efter, ikke for at opgive Fordringen, men for i varlig Om-
gang at give Skrøbeligheden lidt Tid. Det Evige maa ikke med
sit ,,ftrax« blive det Pludselige, der blot forvirrer Timeligheden,
det skal jo tvertimod være Timeligheden behjælpelig gjennem
Livet. Som den Overlegne i Forhold til den Jndskrænkede,
som den Ældre i Forhold til Barnet kan tvinge Fordringen til
et saadant Yderste, at det ender med, at den Jndskrænkede og
Barnet næsten svækkes paa Forstanden: saaledes kan ogsaa det
Evige i et ophidset Menneskes Indbildning forsøge at ville gjøre
Timeligheden afsindig. Men Angerens Sorg efter Gud og
Jnderlighedens Bekymring maa for Alt ikke forvexles med Utaal-
modighed. Erfaringen lærer, at det end ikke altid er det rette
Øieblik til at angre at angre strax, netop fordi Angeren i dette
Skyndingens Øieblik, naar endnu de arbeidende Tanker og de
forskjellige Lidenskaber ere i travl Bevægelse eller dog spændte
ved Afspændtheden, saa saare let kan see feil af, hvad det egent-
ligen er der skal angres, saa saare let kan forvexle sig med det
Modsatte med Sønderknuselse i Øieblikket det er med Utaalmodig-
hed, med en piinagtig qvalfuld Sorg efter Verden det er med
Utaalmodighed, med en fortvivlet Sønderrevethed i sig selv det
er med Utaalmodighed. Men Utaalmodighed, hvor længe den
S. Kierkegaard VllL 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free