Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
urolige Jid at stige høiere og høiere; fandt han nogen Hvile i sin
Søvnløshed for at fange efter den og for at holde den fast; fandt
han nogen Vederqvægelse ved sin Lidenskabs kolde Brandl Og
hvis han virkeligen vandt Ærens Høieste, er da jordisk Ære i sig
selv Eet? Eller er den i sin Mangfoldighed, naar de Tusinde og
Tusinde flette Krandsen, dog som Markens pragtfulde Teppe
dannet af een Haand? Nei Verdens Ære er som dens Foragt
en Hvirvel, et Spil af forvirrede Kræfter, et skuffende Øieblik
i det Splidagtige, et Sandsebedrag, som naar Sværmeri af
Smaadyr paa Afstand synes for Øiet som eet Legeme, et Sandse-
bedrag, som naar Larmen af de Mange paa Afstand synes for
Øret som een Stemme. Var Æren end eenstemmig, den er dog
meningsløs, og desto mere jo flere Tusinder, der danne Een-
stemmigheden, og desto hurtigere vil det vise sig jo flere Tusinder
der dannede Eenstemmigheden. Og dog var det jo denne de
Tusindes Eenstemmighed han vilde: det var ikke de Godes Bi-
fald — de ere snart talte — nei de Tusindes. Er da det at ville
tælle er det at ville Eet; at tælle og tælle saa det slaaer til, at tælle
og tælle saa det slaaer feil: er det at ville Eet? Hvo som derfor
vil denne Ære eller frygter denne Foragt, om han end siges
at ville Eet, han er dog i sit Jnderste ikke blot tvesindet men
tusindsindet og splidagtig, som hans Liv er det, naar han maa
krybe — for at naae Æren, naar han maa smigre sin Fjende —
for at naae Æren, naar han maa beile til Dens Gunst han for-
agter —- for at naae Æren, naar han maa lade Den forraadt
han agter — for at naae Æren, for at naae Æren, det er for
paa Ærens Tinde at foragte sig selv —— og dog skjelve for For-
andringen. Forandringenz ja, hvor raser Forandringen tøiles-
løst som her, hvilken Overgang er hurtigere og pludseligere som
en Feiltagelse i Narrestregen, som et Træf af en Blind, naar Han
end ikke faaer Tid til at afføre sig Ærens Dragt, men Forhaa-
nelsen griber ham i den! Forandringen, den sidste Forandring,
det Visseste i det Uvisseste: hvor høit end Ærens Torden lød
over hans Grav, kunde den end høres over den ganske Verden,
der er dog Een, som ikke kan høre den, han den Døde, han som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
