- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
159

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159

af sin Kjærlighed og saa igjen en Deel; thi at bytte den er at
forbytte den. Nei han elsker med hele sin Kjærlighed, den er heel
tilstede i enhver Yttring, han giver den bestandigt heel ud, og
dog beholder han den bestandig heel i sit Hjerte. Forunderlige
Riigdoml Naar den Gjerrige har samlet al Verdens Guld ——
i Smudsighed, da er han bleven fattig: naar den Elskende giver
sin hele Kjærlighed ud beholder han den heel ——— i Hjertets Reen-
hed. —- Skal et Menneske i Sandhed ville Eet, da maa jo det
Ene, han vil, være et Saadant, at det bliver uforandret i alle
Forandringer, saa han ved at ville det, kan vinde Uforanderlig-
hed; forandres det ideligen, da vorder han selv forunderlig, tve-
sindet og ustadig. Men denne idelige Foranderlighed er jo netop
Ureenheden.

Men det at ville Eet er ei heller hiin den formastelige,
ugudelige Begeistrings kraftige Vildfarelse: at ville
det Store, ligegyldigt enten det er godt eller ondt.
Ogsaa en saadan Villende, om han end er nok saa fortvivlet, er
dog tvesindetz eller er Fortvivlelse ikke netop Tvesindethedz
eller hvad er det at fortvivle Andet end at have to Villier! Thi
hvad enten han, den Svage, fortvivler over, at han ikke kan løs-
rive sig fra det Onde; eller han, den Formastelige, fortvivler over,
at han ikke ganske kan løsrive sig fra det Gode: de ere begge Tve-
sindede, de have begge to Villier, Jngen af dem vil i Sandhed
Eet, hvor fortvivlet de end synes at ville det. Hvad enten det
var en Qvinde, hvem Ønsket bragte til Fortvivlelse, eller det var
en Mand, der fortvivlede i Trods ; hvad enten et Menneske for-
tvivlede — fordi han fik sin Villie, eller han fortvivlede fordi han
ikke fik sin Villie: enhver Fortvivlet har to Villier, een som han
forgjeves vil følge ganske, og een som han forgjeves ganske vil
være qvit. Saaledes har Gud, bedre end nogen Konge, sikkret
sig mod ethvert Oprør. Thi det er vel skeet, at en Konge ved et
Oprør er bleven stødt fra Thronen: men enhver Oprører mod
Gud bringer det i det Høieste til selv at fortvivle. Fortvivlelsen
er Grændsen — hertil og ikke videre! Fortvivlelsen er Grændsen,
her mødes den feige frygtagtige Selvkjcerligheds Arrigskab, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free