Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
hed; den vil hjælpe Den seer, at det er Villien, det kommer an
paa, og forkynder nu høit: ,,uden at ville Eet bliver dog et Men-
neskes Liv jammerlig Middelmaadighed, ussel Elendighed; Eet
maa han ville, ligegyldigt enten det er godt eller ondt; Eet maa
han ville, deri ligger et Menneskes Storhed.« Dog er det ikke
vanskeligt at gjennemskue denne kraftige Vildfarelse. Den hellige
Skrift lærer til Saliggjørelse, at Synden er Menneskets For-
dærvelse, og Frelsen derfor kun i Reenhed ved at ville det Gode.
Hiin jordiske og djævelske Kløgt forvender dette til fristende For-
tabelse: Svagheden er et Menneskes Ulykke, Kraften det eneste
Frelsende. ,,Naar den urene Aand farer ud af et Menneske,
vandrer den gjennem øde og tomme Steder, men finder ikke
Hvile; da vender den igjen tilbage, og har i Selskab med sig«
hiin urene Kløgt, Ørkenens og de tomme Steders Viisdom, hiin
urene Kløgt, der nu udjager Dorskhedens og Middelmaadig-
hedens Aand — ,,saa det Sidste bliver værre end det Første«·
Hvorledes skal man beskrive et saadant Menneskes Væsen?
Der siges om Sangeren, at han kan sprenge sin Stemme ved
at overskrige sig selv: saaledes er et saadant Menneskes Væsen
sprengt ved at overskrige sig selv og Samvittighedens Stemme.
Der siges om Den, som svimlende staaer paa et høit Sted, at
Alt løber ud i Eet for hans Øie: saaledes har et saadant Men-
neske svimlet sig ud i det Uendelige, hvor Det løber i Eet, hvad
der for evig er adskilt, saa kun det Store bliver, det er det Øde
og Tomme, der jo altid føder Svimmelhed. Men tvesindet
er dog et saadant Menneske, hvor fortvivlet han end synes at
ville Eet. Naar han, den Selvraadige, maatte raade, da skulde
der kun være Eet, han være den Eneste, der ikke var tvesindet,
han den Eneste, der havde askastet enhver Lænke, han den eneste
Fri. Men Fri er — Syndens Træl dog ikke; askastet har han
heller ikke Lænken, ,,fordi han spotter den«z i Tvang er han og
derfor tvesindet; og raade maa han nu engang ikke. Der er
en Magt, som tvinger ham; løsrive sig fra den kan han ikke, ja
han kan end ikke ganske ville det, ogsaa denne Magt er ham
negtet. Dersom Du, m.T., saae et saadant Menneske, det er
S.Kierkegaard. VllL 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
