Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
stilling om Straffen, og en afmcegtig Villie til det Gode. Det
hænder derfor ofte en saadan Tvesindet, at hans Liv, jo ældre
han bliver, bliver desto ringere, naar Ungdommeligheden,
hvori der dog var noget Bedre end Frygt, er tabt, og naar da
Frygtagtighed med Klogskaben sammensværge sig om at gjøre
ham til en Træl, hvis man saa vil, — af det Gode. Saa for-
skjelligt er det: Den, der vil det Gode i Sandhed, han er den
eneste Fri, fri ved det Gode; men altsaa vil Den ikke det Gode
i Sandhed, der kun vil det af Frygt for Straf, og derfor gjør
det Gode ham kun til Træl
Dog Evighedens Straf tænker Tvesindetheden
maaskee sjeldnere paa, oftere forstaaes den frygtede
Straf i jordisk og timelig Forstand. Hvo som kun vil
det Gode af Frygt for denne Straf, ham maa det med særligt
Eftertryk siges om, at han frygter, hvad et Menneske ikke skal
og ikke bør frygte: Penge-Tab, Anseelses-Tab, Miskjendelse,
Tilsidesættelse, Verdens Dom, Daarers Spot, Letsindighedens
Latter, Hensynets feige Klynken, Øieblikkets opblæste Ubetyde-
lighed, Dunstens goglende Taagebilleder; ja, ligesom hiin Tve-
sindede, der vilde det Gode for Lonnens Skyld, var ustadig
i alle sine Veie, saaledes bliver denne Tvesindede det ogsaa,
fordi han bestandigt speider efter det Ustadige, det ideligen
Forandrede, og bestandigt frygter, hvad et Menneske ikke skal
frygte, frygter, hvad der har Magt til at saare, mishandle;
fordærve, ihjelslaae Legemet, men hvad der ingen Magt har
over Sjelen, hvis det ikke faaer den ved Frygten. Skal et Men-
neske ikke elske Verden, ikke Øiets Lyst, ikke Kjodets Lyst, ikke
et hoffærdigt Levnet, skal han ikke attraae, hvad Verdens er,
Penge mellem Hænderne og Anseelse mellem Menneskene: da
skal han heller ei frygte, hvad Verdens er, hverken Verden
eller Menneskene, hverken Armodens eller Forfølgelsens Ude-
lukkelse. Gjør han dette, da er han Tvesindethedens Bytte,
som han i Tvesindetheden er Menneskenes Træl.
Ja, der er en Undseelse, som er til det Gode, vee det Men-
neske, som afkaster den; den er en frelsende Ledsager gjennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
