- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
184

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

vel selv formanende paaminde Dig derom, at Du ikke ved For-
holdet til ham ledes ind i den Tvefindethed, hvilken er at være
et andet Menneskes Tilhænger; den Levende kan maaskee være
Dig for gunstig, maaskee ogsaa for ugunstig; hvis Du omgaaes
ham dagligen, skal Din Undseelse maaskee tabe noget i sin Høi-
tidelighed, eller maaskee paadrage ssig en hidsig Sygdom, saa
Du kunde ønske Dig et Tryllemiddel for at bedaare den Ær-
værdige, saa Du kunde ville liste Dig ind i hans Gunst eller dog
paa enhver Maade tjene Dig op i hans Yndest, fordi hans Dom
var bleven Dig det Vigtigste. Hvor megen Fare og Fristelse
til Tvesind! Den svinder først, naar Du omgaaes ham som en
Afdød: fjerner Dig fra ham —— men aldrig glemmer ham; den
svinder først, naar Du er skilt fra ham som ved Døden, naar
Du ikke jordisk og timelig kommer ham for nær, men kun evigt
erindrer, hvad han selv vilde kalde det Bedste i sit Væsen! En
Forklaret kan man ikke overtale; Gunst og Overtalelse og Over-
ilelse tilhører Jordlivets Øieblikke, den Afdode fornemmer ikke
disse Tilskyndelser, den Forklarede kan ikke forstaae dem, vil
ikke forstaae dem; vil Du ikke opgive dem, da maa Du opgive
ham, da maa Du, hvis Du tør det, krænke den Forklarede, bryde
med ham, ja tilintetgjøre ham, thi naar han ikke er den Forklarede,
er han jo slet ikke til. Den Levende kan man tale med paa en
anden Maade, fordi han ogsaa i jordisk Forstand er til, og hvis
Du fik ham lidt forandret (ak, til Din egen Fordærvelse og til
hans Forkleinelse!) Du havde ham dog ligesom endnu at holde
Dig til, Du havde hans Ord, hans lydelige Bifald, og i Sam-
menholdet skulde det maaskee undgaae Eder begge, at der var
en Forandring foregaaet. Men den Forklarede er kun til som
Forklaret, ikke synlig for det jordiske Øie, ikke hørlig for det
jordiske Øre, kun i Undseelsens hellig-stille Taushed; forandres
kan han ikke, ikke det Mindste, uden at det strax mærkes, og uden
at Alt er tabt, og han forsvunden. Den Forklarede er kun til som
Forklaretz forandres kan han ikke til noget Vedre —— han er jo
den Forklarede; forandres kan han ikke — han er jo en Afdød:
han bliver sig selv tro, den Ene og Samme, den Forklarede!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free