Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
til andre Tider lovpriser man Verden indtil Forgudelse, uden at
dog noget af Udsagnene gjør dybere Indtryk paa den Talende ;
thi det første vækker ham ikke, skrækker ham ikke op til i Frygt og
Bæven dog at ville frelse sig selv, siden Verden er saa slet; og
det andet styrker ikke den Talende til begeistret at ville det Gode
i Tillid til Verdens Fuldkommenhed — ak, man vænner sig i
Livet, i Vanens dvaske Omgang med Andre saa let til noget
nær at opgive sig selv, medens man leger med Talemaader.
Men selv den saaledes sørgeligst Forvænte, naar han med An-
svar taler formanende til et Barn, en Yngling, den unge Pige:
han taler med Undseelse. Der er her et skjønt Lige for Lige:
med Undseelse nærmer Ynglingen sig den Ældre, og den Ældre
taler altid med Undseelse, naar han taler formanende til en
Yngling. Give Gud, at Enhver, der har Leilighed til at tale
formanende til den Unge, ogsaa selv vilde have nogen Gavn
af Formaningens Undseelse!
Formanende, thi herpaa ligger Eftertrykket, vil den
Ældre ikke fremstille et Skrækkebillede af Verden for den Unge,
ingenlunde; Sligt er jo heller ei Alvor, er kun sygelig Indbild-
ningz men formanende vil han gyse for den Tanke, ligefrem
at lede den Unge i Tvesindethedens Fare ved svigefuldt at
fæste hans Opmærksomhed paa Verdens Straf; ved istedetfor
at indprænte ham hellig Frygt og Undseelse for det Gode, at
besmitte den Rene ved at lære ham Frygt for Penge-Tab,
Anseelses-Tab, Miskjendelse, Tilsidesættelse, Verdens Dom,
Daarers Spot, Letsindighedens Latter, Hensynets seige Klynken,
Øieblikkets opblæste Ubetydelighed, Dunstens goglende Taage-
billeder. Ak, ja for mange Mennesker ere disse høimodige Tanker
kun altfor meget som en Forgyldning, der gaaer af i Livets
Tvesindethed, som gnaver og gnaver; men selv den saaledes
meest anslidte, naar han taler formanende til en Yngling, han
mindes det, han tør ikke sige Andet — as Undseelse. Forma-
nende vil selv han sige (thi det er ingen sjelden Taler, som
her indføres talende, og derfor er netop det Godes Priis desto
herligere, fordi det ikke behøver Veltalenhedens Bistand, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
