Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
man mener end ikke, at det er noget Formasteligt man siger,
nei man henkaster den kløgtige Bemærkning i Forbigaaende og
iler videre, medens Bemærkningen ogsaa iler videre fra Mund
til Mund i den brogede, bølgende Folkemcengde. Og i det travle
Liv, i Handel og Vandel fra Morgen til Aften, gaaer det ikke
saa nøie til med, om En ganske vil det Gode ; naar han kun er
om sig, for ikke at sige Tyv, i sin Næringsvei, naar han sparer og
samler, naar han blot har et godt Rygte og tilfældigviis und-
gaaer Bagvaskelse (thi om han virkelig er Skyldig eller ikke, er
det mindre vigtige, hvad hverken han eller Verden har Tid til
at efterforske, Bagvaskelsen er blot det Farlige som en Stands-
ning for hans Virksomhed): ,,hvortil da et saadant Sinkerie
midt i Travlhedenl« Og i Verden er der altid travlt. Ja, det
er ganske sandt, saaledes seer det ud i Verden, saaledes synes
det i Verden, saaledes maa det synes indenfor Timelighedens
skuffende Synskredsz men i Evigheden skal det gjøre en uhyre
Forskjel, om En var nøieregnende eller ikke. Og dog er Evig-
heden jo ikke som en ny Verden, saa Den, der havde levet i
Tiden paa Tidens og Travlhedens Viis, naar han lykkelig og
vel var ankommen i Evigheden, nu kunde forsøge sin Lykke
i at antage Evighedens Skik og Brug. Ak, Tiden og Travlhcden
troer, at Evigheden er saa langt borte; og dog har aldrig nogen-
sinde i Skuespillet den Kunstforstandige havt saaledes Alt i
Beredskab til Skuepladsens og de Spillendes Forvandling,
som Evigheden i Forhold til Tiden har Alt i Beredskab, Alt
— indtil det Mindste, indtil det overflødige Ord, der er talet;
har Alt i Beredskab i ethvert Øieblik — skjøndt den tøver.
O, at da Talen, langtfra at sinke Nogen, som vil det Gode i
Sandhed, eller at kalde Nogen fra gavnlig Virksomhed, dog
maatte standse en Travl; thi denne Travlhed er jo som en For-
tryllelse, og sørgeligt er det at bemærke, hvorledes dens Magt
voxer med den stigende Summen, hvorledes Fortryllelsen
griber om sig, hvorledes den fanger efter det tidligere Bytte,
saa neppe Barndommen eller Ungdommen undes den Stilhed,
den Fjernhed, hvori det Evige voxer en guddommelig Væxt
13«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
