- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
203

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

203

Lægemidlet tækkeligt, som denne Overveielse ligesom ind-
yndede Straffen. Men naar saa Straffen kom, og den, hvad jo
ogsaa Lægen veed, et Øieblik gjorde Tilstanden værre for ret
at trænge helbredende ind: da blev han utaalmodig. Han havde
i Overveielsen tænkt sig helbredet, tænkt, hvor godt det var,
naar det var overstaaet — naar det var overstaaet. Saaledes
har altid den Dovne en uforholdsmæsfig Indbildningskraft,
han tænker strax, hvordan han saa vil indrette sig, og hvor godt
han saa skal have det, naar først Det og Det er gjort: han tænker
mindre paa, at det er Det og Det han skal gjøre. Og i Over-
veielsen seer dette jo meget indbydende ud; men naar han skal
tiltræde Veien (thi Overveielsen, den er ude over Veien), saa
forandres Alt. Jstedenfor nu at beholde Overveielsen og Over-
flaget hos sig, og holde sig den efterrettelig, kaster han Over-
veielsen fra sig. Letfindigt har han taget Overveielsen forfænge-
ligt, som var den Helbredelsen ved Lægemidletz og da Helbre-
delsen skal begynde, misforstaaer han Overveielsen letsindigt
som et Bedrag. Er dette ikke Tvesindet·hed: at være syg, at give
sig under Lægens Behandling, og saa ikke ville troe Lægen,
men vilkaarligt afbryde! Er dette ikke Tvefindethed, naar den
Syge maaskee er gaaet ind i Badet, hvor Heden voxer, men nu
pludselig finder det for varmt, løber ud — udsat for alle Farer;
er det ikke Tvesindethed, naar han dog endnu har en Levning
af Overveielsen tilbage og derved en Forestilling om, at han
egentligen er syg, og derfor snart igjen begynder fin Helbredelse
paa samme Maade!

J den Erkjendelse, der, som Betragtning og Overveielse,
er paa Evighedens Afstand fra Tid og Virkelighed, er der vel
Sandhed, den Erkjendende kan forstaae Sandheden deri, men
han kan ikke forstaae sig selv. Det er vist, at uden denne Erkjen-
delse er et Menneskes Liv mere eller mindre tankeløftz men det
er ogsaa vist, at denne Erkjendelse, fordi den er i en forfalsket
Evighed for Judbildningen, udvikler Tvefindetheden, dersom den
ikke redeligen erhverves langsomt ved Villiens Reenhed.

Saa havde den Tvefindede maaskee en Villie til det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free