Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
dette er ikke saa; er det vel med Lidelser saa, at hver har Sit,
Stort eller Lidt, med Trøsten er det visseligen saa, at der er
Trøst for Alle, og væsentligen den samme for Alle. Dog lad os
endnu engang tale om Ønsket, derved om Lidelser; thi Tidens
Længde gjør Lidelsen tungere og tungere, men Tidens Længde
afhænger jo ogsaa af, naar Lidelsen tog sin Begyndelse. Vel har
nemlig en kløgtig Hedning sagt, at langvarige Lidelser kan man
vænne sig til, men Spørgsmaalet er, om Trøsten er den rette;
thi herom er jo ikke Tale, om at finde den første den bedste Trøst,
men om at ville det Gode i Sandhed, om at ville lide Alt, for
at være og forblive med det Gode i Afgjørelsen.
Lader os tale om et heelt Liv i Lidelser, eller om Saa-
danne, hvem Naturen lige fra Begyndelsen, som vi Mennesker
fristes til at sige det, forurettede, hvem lige fra Begyndelsen de
unyttige Lidelser bleve anviste: at være Andre til Byrde og sig
selv næsten en Byrde, ja hvad værre er, at være næsten som en
født Indvending mod Styrelsens Godhed. Ak, mangen Travls
Levnetsløb beskrives og foranlediget ny Travlhed: Betragt-
ningen af hine Ulykkelige er ypperlig Modgift mod Travlhed,
og dog lærer man netop ved at betragte Saadanne
grundigt hvad det Høieste er. Men vi ville ikke tale skjødes-
løst og i Forbigaaende, i travl Glæde over selv at være for-
skaanede haste fra Synet; og lige saa lidet ville vi tale mismodigt.
Vel er det nemlig herligt at være Barn, at indslumre ved Mo-
derens Bryst for at vaagne til at see Moderen, at være Barn
og kun kjende Moderen og Legetøiet1 Vi prise Barndommens
Lykke, Synet af den formilder ved sit Smiil — at dog Den,
hvem Lykken forundtes, ikke glemmer den i Aarene: men Gud
være lovet, saaledes forholder det sig ikke, at dette skulde være
det Høieste; det lader sig undvære, uden at tabe det Høieste,
det lader sig være savnet uden at have tabt det Høieste Og vel
er det skjønt, at være ung: ikke at kunne sove for glade Tankers
Uro, indslumret at vaagne tidlig med Fuglesangen til den fort-
satte Munterhed! Vi prise Ungdommens Lykke, vi glæde os
med den Glade, vi ønske Ungdommen til dens Lykke Taknemme-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
