- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
240

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240

savnet; den lille Skare som dannede Sorgens Følge, sagde Alle:
det var en Lykke, at Gud tog ham herfra; og Præsten sagde det
Samme — Saa var han død, og saa var han glemt —- og alle hans
unyttige Lidelser. Der var ikke Fryd og Jubel, da han fødtes,
men bange Forfærdelse; der var ikke Sorg og Smerte da han
døde, men en stille veemodig Glæde Saaledes gik hans Liv
hen, eller rettere saaledes gaaer det hen, thi det er jo ikke et
gammelt Eventyr, jeg fortæller, om hvad der er skeet i fordums
Dage med en Enkelt, det Samme skeer oftere, det ligger os
nær nok, om ogsaa Letsind og Sandselighed, om Livs-Kløgt
og Ugudelighed ønske at blive uvidende derom, ønske at fjerne
saadanne Ulykkelige og at fjerne de alvorlige Paamindelser,
ikke blot fra Kunstens Sorgløshed, men ogsaa fra Kirken og fra
den opbyggelige Betragtning, der jo dog maa vide, at den
hellige Skrift næsten har en Forkjærlighed for Halte og Krøb-
linge, for Blinde og Spedalske Ja, som Christus-, da Apostlene
begyndte at blive travle, satte et Barn i deres Midte: saaledes

kunde vel en Alvorlig fristes til paa hine Steder, hvor Mængden "

ftøier og larmer i Aarhundredets fortumlede Navn, at sætte
en saadan Ulykkelig i deres Midte. Synet af ham skal sandeligen
ikke sinke Nogen, der vil noget Evigtz men Travlhed har heller
Jntet med det Evige at gjøre

Han, den Lidende, deeltog i Livet — ved at leve; men
Eet var hans Liv ukjendt med, hvad der i alle Livets Forhold
som i Elskovens Lyst er Lykken: det Lige for Lige Lige for Lige,
det fik han aldrig, og det kunde han selv ikke give, thi han var en
lidende Gjenstand for Deeltagelse og Medlidenhed Nei Lige
for Lige fik han aldrig, ikke som Barn, at han kunde gjøre Moderen
glad, at, hvis Andre havde bedrøvet hende, han da blot behøvede
at vaagne smilende for at gjøre hende glad. Nei Lige for Lige
fik han aldrig, thi han elskede Legebroderen anderledes end
denne elskede ham; nei Lige for Lige fik han aldrig, og derfor
heller ingen Mage; i Livets mange Aar kunde han Intet gjøre
til Gjengjeldz og selv i Døden fik han ikke Lige for Lige: at være
savnet som han savnede de Kjære Han døde, men hvad end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free