Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
modet sig i Lidelsen, og finder sig netop derved fri i den uund-
gaaelige Lidelse. Derfor gjør, om man vil tale saaledes, Taal-
mod et endnu større Under end Mod gjor, thi Mod gaaer frit
i den Lidelse, som kunde undgaaes, men Taalmod gjør sig fri
i den uundgaaelige Lidelse; ved sit Mod lader den Fri sig frit
fange, men ved sit Taalmod gjør den Fangne sig fri — dog
ikke i den Forstand, at Slutteren skulde blive angest og bange.
Den udvortes Umulighed af at kunne frigjøre sig fra Lidelsen,
forhindrer ikke den indvortes Mulighed af virkeligen at kunne
gjøre sig fri i Lidelsen, frivilligt overtage Lidelsen, idet den
Taalmodige giver sit Samtykke ved at ville finde sig i Lidel-
sen. Thi man kan tvinges ind i det snevre Fængsel, man kan
tvinges ind i livsvarige Lidelser, og Nødvendigheden er Tvin-
gerenz men man kan ikke tvinges til Taalmod. Dersom Nød-
vendighedens Tvinger trykker paa en Sjel, som ikke har og
ikke vil have Frihedens Fjederkraft: saa bliver Sjelen vel for-
trykt, men den bliver ikke taalmodig; Taalmodigheden er Spæn-
stighedens Gjentryh hvorved den Tvungne gjør sig fri i Tvangen.
Eller kan kun den Rige være sparsommelig —- fordi han har
det i sin Magt at ødsle; kan ikke ogsaa den Fattige være spar-
sommelig, uagtet han ikke har det i sin Magt at ødsle, uagtet
han er tvungen til at være — sparsommeligz nei, det kan han
netop ikke tvinges til, altsaa uagtet han er tvungen til at være
fattig? Ak, men mange Menneskers Viisdom er ligesom beregnet
paa at afskaffe det Gode. Naar den Uafhængige frit vælger
Møisommelighed, saa siger man, han er sær, ,,han som kunde
have det saa godt i Lediggang og føie hvert sit Ønske i Mage-
lighedz« og naar den Tvungne er taalmodig i Lidelsen, saa
siger man, ,,tak ham Skam til, han er jo tvungen, han gjør jo
en Dyd af Nødvendighed«. Unegteligt, han gjør en Dyd af
Nødvendighed, det er netop Hemmeligheden, det er just det
meest betegnende Udtryk for hvad han gjør; han gjør af Nød-
vendigheden en Dyd, han bringer en Frihedens Bestemmelse
(Dyd) ud af hvad der er bestemmet som Nødvendighed Og
deri ligger netop Helbredelsen ved det Eviges Afgjørelse, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
