- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
251

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

251

Sætning, som har været Talens Gjenstand, hvilken vi knyttede
til det apostoliske Ord: holder Eder nær til Gud, saa skal han
holde sig nær til Eder, renser Hænderne, J Syndere, luttrer
Hjerterne, J Tvesindedel Thi det Godes Afgjørelse er det afgjø-
rende Eet og Gud kan man ikke svigefuldt, indsmigrende, holde
sig nær til med Tungen, medens Hjertet er langt borte. Nei,
da Gud er Aand og er Sandhed, kan man kun i Sandhed holde
sig nær til ham, ved at ville være hellig, som han er hellig, ved
Hjertets Reenhed. Hjertets Reenhed; dette er et billedligt
Udtryk, som sammenligner Hjertet med Havet, og hvorfor vel
just med det? Fordi Havets Dybde er dets Reenhed, og dets
Reenhed er dets Gjennemsigtighed, fordi Havet kun er dybt,
naar det er reent, og kun reent, naar det er gjennemsigtigt;
saasnart det er ureent er det heller ikke dybt men Overflade,
og saasnart det er Overflade er det heller ikke gjennemsigtigt
Naar det derimod dybt og gjennemsigtigt er reent, da er det
Eet, hvorlænge man end vedbliver at see derpaa; da er dets
Reenhed Bestandigheden i Eet. Og derfor sammenligne vi
Hjertet med Havet, fordi dets Reenhed er Bestandigheden i
at være dyb og i at være gjennemsigtig. Jngen Storm maa
oprore det; ingen Kastvind maa bevæge dets Overflade; ingen
døsig Taage maa brede sig over det; ingen tvivlsom Bevægelse
maa der være i det; ingen henilende Sky maa dunkle det: men
stille maa det ligge, dybt gjennemsigtigt; og hvis Du seer det
idag saaledes, da opløftes Du ved at skue Havets Reenhed,
og hvis Du saae det hver Dag saaledes, da siger Du det er
bestandig reent — liig Dens Hjerte, der kun vil Eet. Som
Havet, naar det saaledes ligger stille, dybt gjennemsigtigt, tragter
efter Himlen: saaledes tragter det rene Hjerte, naar det er
stille, dybt gjennemsigtigt, efter det Gode; eller som Havet
bliver reent, naar det tragter ene efter Himlen: saaledes bliver
Hjertet reent naar det tragter ene efter det Gode. Som Havet
gjengiver Himlens Høide i sin rene Dybde, saaledes gjengiver
Hjertet, naar det er stille dybt gjennemsigtigt, det Godes him-
melske Ophøiethed i sin rene Dybde. Kommer der dem det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0259.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free