- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
271

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

271

Og nu Midlerne, som Du bruger; hvilke Midler bruger
Du for at fuldkomme Din Gjerning; er Midlet Dig ligesaa
vigtigt som Maalet, netop lige saa vigtigt? Thi ellers kan Du
jo umuligt ville Eet, da i saa Fald det uforsvarlige, det letsindige,
det egennyttige, det ueensartede Middel løber forstyrrende og
besmittende imellem. Evigt forstaaet er Midlet Eet, Maalet
Eet, Midlet og Maalet Eet og det Samme. Der er kun eet Maal:
det Gode i Sandhed; og kun eet Middel: det, ene at ville bruge
det Middel, som i Sandhed er det gode — men det Gode i Sand-
hed er jo netop Maalet. Timeligt og jordisk adskiller man og mener,
at Maalet er vigtigere end Midlet; man mener, at Maalet er
Hovedsagen; man fordrer af den Stræbende, at han naaer
Maalet, Midlet kan han være mindre nøieregnende med. Dog
er dette ikke saa, og saaledes at have et Maal er en ugudelig
Utaalmodighed; evigt forstaaet er Forholdet mellem Maal og
Middel snarere omvendt. Dersom et Menneske sætter sig et Maal
for sin Stræben her i Livet, og han ikke naaer det, da kan han
muligt, evigt forstaaet, være aldeles uden Skyld, ja endog at
prise; han kan jo forhindres ved Døden eller ved Gjenoordig-
heder, som ikke staae i hans Magt: i saa Fald er han aldeles
uden Skyld; han kan jo endog forhindres i at naae Maalet,
netop ved ikke at ville bruge andre end de i Evighedens For-
stand tilladelige Midler, altsaa netop ved at forsage Liden-
skabens Utaalmodighed og Kløgtens Opfindelser: i saa Fald
er han endog at prise. Han er altsaa ikke evigt ansvarlig for,
om han naaer Maalet i Timeligheden, men han er ubetinget
evigt ansvarlig for hvilket Middel han bruger; og naar han ene
vil bruge eller bruger det Middel, som i Sandhed er det gode,
saa er han, evigt forstaaet, ved Maalet. Dersom Opnaaelsen af
Maalet skulde være Undskyldningen og Forsvaret for Brugen
af det utilladelige, det mislige Middel — ak, sæt han døde imorgen:
saa var den Kløgtige fangen i sin Daarskab, det utilladelige
Middel havde han brugt, men han døde uden at naae Maalet.
Thi at opnaae Maalet ligger ved Slutningen, men at bruge
Midlet ligger ved Begyndelsen; at opnaae Maalet er ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free