- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
276

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276

hed? Talen formaster sig ikke til at ville dømme, o langtfra-
den dømmer Jngenz og har selv den hellige Skrift en Forkjær-
lighed for de Ulykkelige, da sømmer det sig vel en opbyggelig
Betragtning kun i Ærbødighed at henvende sig til den Lidende,
netop saaledes som man i Verden henvender sig til den Mægtige,
den Fornemme. Talen spørger Dig ikke nysgjerrigt og travlt
om Navnet paa Din sjeldne Lidelse, om hvor mange Aar den
har varet, om hvad Lægen eller den Sjelekyndige mener, hvor-
vidt de give Dig et jordisk Haab eller ikke; ak, ogsaa Lidelser kan
saaledes tages sorfængeligt som en Udnicerkethed, der drager
Andres Opmærksomhed paa sig. See derfor spørger Du Dig
jo selv ved Talen. Naar den Lidende taler med sig selv i Eenrum,
spørger sig selv, hvilket hans Liv er, om han vil Eet i Sandhed:
da er der ingen Fristelse til vidtløftig Fortælling om hvad han
jo selv bedst veed, ingen Fristelse til Sammenligning — og
al Sammenligning skader, ja, den er af det Onde. Vil Du nu
Eet i Sandhed? Du veed: dersom Du kun saaledes vil Eet,
at Du ene og alene vil være fri for Lidelsen, da vil Du ikke Eet
i Sandhed; men hvis Du saaledes kunde sløve Dig selv, at Ønsket
gik ud, saa Du ikke mere i Ønskets Smerte vedligeholder For-
bindelsen med det i lykkeligere Forstand at være Menneske,
elskende det at være Menneske, elskende den Lykkeligere: saa vil
Du heller ei Eet i Sandhed. Hvilken er nu Din Tilstand under
Lidelsen (thi Lægen og den Sjelekyndige spørger til Dit Be-
findende, men Evigheden gjør Dig ansvarlig for Din Tilstand),
er den saaledes, at den ikke letsindigt og ikke overtroisk vexler i
Utaalmodighedens Feber, at den ikke tungsindigt er en dorsk
Smertesloshedz men saaledes, at Du taalmodigen vil lide Alt,
og derfor lade det Evige trøste Dig? Alt som Tiden gaaer hen,
hvorledes forandres Din Tilstand; begyndte Du maaskee godt,
men blev ntaalmodigere og Utaalmodigerez eller var Du maaskee
i Begyndelsen utaalmodig, men lærte Taalmodighed af hvad
Du leed? Ak, maaskee forblev Din Lidelse uforandret i Aarene,
og hvis den forandredes, da bliver dette jo Lægens eller den
Sjelekyndiges Sag at beskrive; ak, maaskee synes Lidelsens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free