- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
283

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

283

Vei er altid bred; der blomstrer Undskyldningernes giftige Pragt-
blomstz der er Udflugternes indbydende Skjulesteder; der vifter
Sammenligningens kølige Luft — den Vei fører ikke til Livet.
Kun den Enkelte kan ville det Gode i Sandhed, og selv om han,
ikke blot ved Skriftemaalets ellevte Time med alle Spørgs-
maalene som Anklagere mod fig, men ogsaa til daglig Brug i
Angeren, arbeider besværet: Veien er dog den rigtige, han er
dog i Forhold til Fordringen, som fordrer Hjertets Reenhed ved
at ville Eet. Og dersom Du, m. T., hvad Du jo gjør, veed meget
Mere betrceffende Skriftemaalet, end her er blevet fremsat,
veed det Næste, der følger efter Syndernes Bekjendelse: saa
skal dog denne sinkende Tale ikke have været forgjeves, forsaavidt
den virkeligen har standset Dig, standset Dig ved Noget,
som Du meget godt veed, Du, som endogsaa veed meget Mere.
Men glem ikke, at det Forfærdeligste dog vel er, at «leve hen
bedragen ikke af hvad der kunde synes skikket til at bedrage, ak,
og derfor netop rædsomt bedragen — bedragen af megen Viden".
Betænk, at det i disse Tider vel snarest er en Fristelse for Talere:
saa hurtigt som muligt at forlade det Enkelte for at faae sagt
alt Muligt, at Jngen skulde mistænke Taleren, som vidste han
ikke, hvad da ethvert Menneske i et christeligt Land veed; ak,
kun Gud veed, hvorledes den Enkelte veed det. Men hvad
hjalp det dog et Menneske, om han gik videre og videre og der
maatte siges om ham: han gaaer bestandigt videre; naar der
tillige maa siges om ham: der var Jntet, der standsede ham. Thi
Standsningen er ikke en dorsk Ro, Standsningen er ogsaa
Bevægelse: den er Hjertets inderlige Bevægelse, den er Selv-
fordybelsen i Inderlighed; men det, blot at gaae videre, er Ret-
ningen fremad i Overfladen. Ad den Vei kommer man ikke
til at ville Eet. Kun naar den eengang i afgjørende Forstand
Standsede gaaer videre, og atter standser inden han gaaer
videre: kun da kan han ville Eet; men Hjertets Reenhed var
at ville Eet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0291.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free