- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
297

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

297

første den bedste —— ,,jeg siger Eder, at end ikke Salomo i
al sin Herlighed var klædt som een af dem." Saa
betragter han den nøie og nærved, og om hans Sind var uroligt,
ak, som et menneskeligt Sind kan være uroligt, og om hans
Hjerte bankede heftigt, ak, som et menneskeligt Hjerte kan det,
han slaaer sig ganske til Ro, blot for at betragte denne Lilie.
Jo nøiere han seer, jo mere han forundres over dens Deilig-
hed og dens sindrige Dannelse; thi kun i Forhold til menne-
skelig Kunstfærdigheds Frembringelser gjelder det, at man,
ved at see meget nøie til, opdager Mangler og Ufuldkommen-
hed, det gjælder, at hvis Du skærper Dit Syn med det kun-
stigt slebne Glas, da seer Du selv i den fineste menneskelige
Væv de grove Traade. Ak, det er, som om Mennesket til sin
egen Ydmygelse, har gjort den Opdagelse, hvoraf han er stolt:
da han opdagede at slibe Glasset kunstigt, saa det forstørrer
Gjenstanden, da opdagede han, ved Hjælp af det forstørrende
Glas, at selv det fineste menneskelige Arbeide er grovt og ufuld-
komment. Men Opdagelsen, der ydmygede Mennesket, ærede
Gud, thi aldrig har Nogen, ved Hjælp af det forstørrende Glas,
opdaget, at Lilien blev mindre deilig, mindre sindrig, tvert-
imod viste den sig at være deiligere og deiligere, sindrigere og
sindrigere. Ja Opdagelsen ærede Gud, som enhver Opdagelse
maa det, thi kun i Forhold til en menneskelig Kunstner gjælder
det, at Den, der kjender ham nøie, nærved og til daglig Brug,
dog seer, at han ikke er stor; i Forhold til den Kunstner, som
væver Markens Tæppe og virker Liliens Deilighed, gjælder det,
at Forundringen stiger med Tilnærmelsen, at Tilbedelsens
Afstand voxer med Tilnærmelsen til ham.

Saa staaer da den Bekymrede, som med sin Sorg gik til
Lilierne, mellem dem paa Marken, forundret over Liliens
Deilighed, som han betragter; han har taget den første den
bedste, han har intet Valg gjort, det falder ham slet ikke ind,
at der skulde være nogen eneste Lilie, saa lidet som noget Straa
paa Marken, om hvilket det ikke gjaldt, at end ikke Salomo i
al sin Herlighed var klædt som en af dem. Sæt Lilien kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free