- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
303

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

303

saa gjør Sammenligningen det Samme, ved den sætter Men-
nesket sig enten i en Andens Sted, eller en Anden i sit Sted.
Den lille Fugl er Digteren, Forføreren, eller det Digteriske
og Forføreriske i Mennesket. Det Digteriske er som Fuglens
Tale, Sandt og Usandt, Digt og Sandhed; det er nemlig sandt,
at Forskjelligheden er til, og at der er Meget at sige om den,
men det Digteriske er, at Forskjelligheden lidenskabeligen, i
Fortvivlelse eller Jubel, er det Høieste, og dette er evigt usandt.
J Sammenligningens Bekymring gaaer da den Bekymrede
tilsidst saa vidt, at han over Forskjelligheden glemmer, at han
er Menneske, saa han fortvivlet mener sig at være saaledes for-
skjellig fra andre Mennesker, at han endog mener sig forskjellig
fra det, at være Menneske, som jo ogsaa den lille Fugl meente,
at Lilien var saa uanseelig, at det blev et Spørgsmaal, om den
virkelig var Lilie. Men det formeentlig fornuftige Forsvar for
Bekymringen er altid dette: at man jo ikke forlanger noget
Ufornuftigt, at blive en Fugl f. Ex., men kun at blive dette
Bestemte, man ikke er, selv om dette Bestemte igjen synes andre
Bekymrede en reen Ubetydelighed. Naar saa Sammenligningen
med Fuglens Bevægelse fra og til har hidset Bekymringens
Lidenskab og faaet den Bekymrede revet løs fra Jordbunden,
det er, fra at ville være hvad han er bestemt til: saa seer det et
Øieblik ud, som kom nu Sammenligningen for at hente den
Bekymrede til det ønskede Maal; men den kommer rigtignok
og henter ham, dog kun som naar Døden henter et Menneske,
den lader den Bekymrede omkomme i Mismodets Svæven.
Dersom nu Mennesket, ikke uden at smile, kan tænke paa
Liliens Bekymring for at blive Keiserkrone, tænke paa, at den
døde underveis: o, da betænke Mennesket, at det derimod er
til at græde over, om et Menneske bekymredes lige saa ufor-
nuftigt; lige saa ufornuftigt, dog nei, hvor turde jeg lade dette
staae saaledes hen, hvor turde jeg saaledes for Alvor sigte de
guddommeligt beskikkede Læremestere: Lilierne paa Marken.
Nei, Lilien bekymres ikke saaledes, netop derfor skulle vi
lære af den. Og naar da et Menneske, som Lilien, nøies med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free