Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
hængig og at være Sindbilledet paa Uafhængighed, ophørte
at være Himmelens fattige Fugl, der ganske er afhængig af Gud-
Afhængighed af Gud er den eneste Uafhængighed, thi Gud
har ingen Tyngde, det har kun det Jordiske og især jordiske
Skatte, Den, der derfor er ganske afhængig af ham, han er
let. Saaledes med den Fattige, naar han, nøiet med det at
være Menneske, seer til Fuglen under Himmelen, seer til den
— under Himmelen, som jo altid den Bedende seer op ad, den
Bedende, nei han, den Uafhængige, er jo en Takkende.
At nøies med det at være Menneske. Det var derom
Talen handlede, og om hvorledes den Bekymrede lærer det
af Lilierne paa Marken og af Himmelens Fugle, hvorledes
derimod Sammenligningen avlede den verdslige Bekymringx
og hvorledes den avlede Næringssorgen. Det er vel et Menneske,
der har talet, men han har jo, understøttet af Lilierne og Fuglene,
talet om Lilierne og Fuglene. Og saaledes indeholder det, at
han er den Talende, ingen Sammenligning med noget andet
Menneske, som havde han noget Fortrin ved at være Taler;
nei, her er atter Ligeligheden ligeoverfor de guddommeligt
beskikkede Lærere: Lilierne paa Marken og Himmelens Fugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
