Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
ned ad til Lilien, saa seer han ikke Bekymringen. Vel muligt,
at han i sin Sorg ogsaa ellers gik bøiet, saae ned ad, og saae
sin Bekymring, men hvis han seer ned ad for at see til Lilien,
saa seer han bort fra Bekymringen. Og naar han, efter Evan-
geliets Forskrift, seer til Fuglen under Himlen, da seer han
op ad, og naar han seer op ad til Fuglen, da seer han ikke sin
Bekymring. Vel muligt, at han ogsaa ellers i sin Sorg stundom
saae op ad, naar han sendte et bekymret Suk op til Gud, og
med Bekymringens Blik saae efter det; men dersom han seer
op ad for at see til Fuglen under Himmelen, da seer han bort
fra Bekymringen. Det nemlig, at Bekymringen har sat sig
fast i et Menneskes Sjel, hvorledes skulde man bedre betegne
det, end ved at sige, at det er, som naar Øiet stirrer. Naar
Øiet stirrer, da seer det uforandret hen for sig, seer bestandigt
Eet, og seer dog egentligen ikke, fordi det, som Videnskaben
forklarer, seer sin egen Seen. Men da siger Lægen: bevæg
Øiet. Og saaledes siger Evangeliet: adspred Sindet, see ned
ad til Lilien, og lad være at stirre paa Bekymringenz see op
ad til Fuglen og lad være at stirre paa Bekymringen. Naar
da Taaren standser, medens Øiet seer ned ad til Lilien: er det
da ikke, som var det Lilien, der aftørrede Taarer! Naar Veiret
tørrer Taaren af Øiet, som seer efter Fuglen: er det da ikke
som var det Fuglen, der aftørrede Taarer! Selv naar den Kjær-
lige sidder hos og aftørrer Taaren, hvis dog den Bekymrede
bliver ved at græde: er dette da egentligen at aftørre Taarer?
Men Den, der bringer den Bekymrede til at lade være at græde:
han aftørrer Taarer.
Dette er, hvad man tør kalde en gudelig Adspredelse,
der ikke som den verdslige og forfængelige hidser Utaalmodig-
heden og nærer Bekymringen, men adspreder, beroliget, over-
taler, jo mere man fromt hengiver sig til den. Saare Meget
har menneskelig Kløgt opfundet for at forlyste og adsprede
Sindet, og dog spotter Loven for denne Art Opfindelse den
frugteslose Stræben ved Selvmodsigelsen. Kunsten er selv i
Utaalmodighedens Tjeneste; utaalmodigere og utaalmodigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
