Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
til alt det Verdslige, hvorom der ideligt taltes i Verden. Thi
i Evigheden skal Du ikke spørges om, hvor stor en Formue Du
efterlader Dig — derom spørger de Efterlevendez eller
om hvor mange Slag Du vandt, hvor klog Du var, hvor mægtig
Din Indflydelse — det bliver jo Dit Eftermæle i Eftertiden.
Nei, Evigheden skal ikke spørge om, hvad der verdsligt bliver
tilbage efter Dig i Verden. Men den skal spørge om, hvad
Riigdom Du har samlet i Himmelen; om hvor ofte Du har
seiret over Dit Sind; om hvad Herredømme Du har øvet over
Dig selv, eller om Du der har været en Træl; om hvor mange
Gange Du har behersket Dig selv i Selvfornegtelse, eller om Du
aldrig har gjort det; om hvor ofte Du i Selvfornegtelse har
været villig til at bringe Offer for en god Sag, eller om Du
aldrig var villig; om hvor ofte Du i Selvfornegtelse har til-
givet Din Fjende, om vel syv Gange, eller halvfjersindstyve
Gange syv Gange; om hvor ofte Du i Selvfornegtelse bar
Krænkelser taalmodigt; om hvad Du har lidt, ikke for Din egen
Skyld, for Dine egennyttige Hensigters Skyld, men hvad Du
i Selvfornegtelse har lidt for Guds Skyld. — Og Den, som skal
spørge Dig, Dommeren, fra hvis Dom Du ikke kan søge til nogen
høiere, han var ikke en Hærsører, der erobrede Riger og Lande,
med hvem Du kunde tale om Dine jordiske Bedrifter, hans Rige
var netop ikke af denne Verden; han var ikke en Purpurklædt,
med hvem Du kunde søge det fornemme Selskab, thi han bar
kun Purpnret til Forhaanelsez han var ikke mægtig ved sin
Jndflydelsc, saa han kunde ønske at indvies i Dine verdslige
Hemmeligheder, thi han var saa foragtet, at den Fornemme
kun turde besøge ham i Nattens Skjul. O, det er dog altid en
Trøst at komme sammen med Ligesindedez naar man er feig,
da ikke at skulle stilles for en Ret af Krigere, naar man er selv-
kjærlig og verdsligsindet, da ikke at skulle dømmes af Selvfor-
negtelsen. Og denne Dommer veed ikke blot hvad Selvfornegtelse
er, han veed ikke blot at dømme saaledes, at ingen Mislighed
kan skjule sig, nei, hans Tilstedeværelse er det Dømmende, der
lader Alt forstumme og blegne, hvad der verdsligt tog sig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
