Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
Vishedenz er hun derfor en Utaknemlig, der ikke veed at skatte
Visheden? Nei, hun er skjønsom, thi det er netop Skjonsomhed
hver Vishedens Dag at begynde forfra paa Forundringenz
hun er ydmyg og ydmygt troende. Hendes Forundring er
Troens, og at hun vedbliver at forandre sig er Troskab mod
den Magt, som gjorde det Umulige muligt. See, de daarlige
Brudejomfruer ere et Billede paa den daarlige Forventning;
men lad os forandre Parablen lidt. Vi tage altsaa de fem
Kloge, som holdt Forventningens Lampe tændt og kom ind
med Brudgommen —— hvis de da strax, idet Døren blev lukket,
sagde: nu er Alt vist og afgjort: mon da ikke ogsaa i en anden
Forstand deres Lampe maa siges at være slukket? Men Troen,
den holder Lampen tændt; naar det gjælder om at forvente,
da holder den Lampen tændt indtil det Sidste; og dersom Op-
fyldelsen er kommen, da holder den Lampen tændt og glemmer
aldrig, at det var umuligt. Den der derimod utaalmodigt kun
fandt Aaget tungt, medens det var tungt —- naar da Aaget
gjøres ham let: da bliver han atter sig selv liig, han bliver en
Falskner, en lumpen Falskner, der nu let kan forstaae, hvad
han umuligt kunde forstaae.
Dog, Opfyldelsen af en Forventning maa man vente paa,
men Lidelsens Gavnlighed behøver man ikke at vente paa —
dersom man da ikke fordrer at see den (hvilket er det Ufuld-
komne), men vil troe: dette lader sig gjøre strax. Derfor er
ogsaa Troen paa, at den tunge Lidelse er gavnlig, noget langt
Fuldkomnere end Forventningen om et lykkeligt Udfald. Thi
det lykkelige Udfald kan udeblive, men den Troende troer, at
Lidelsen er ham gavnlig: saa kan da Gavnligheden ikke ude-
blive — naar den er. Den Troende fatter menneskeligt, hvor
tung Lidelsen er, men med Troens Forundring over, at den
er ham gavnlig, siger han guddommeligt: den er let. Han siger
menneskeligt: det er umuligt, men han siger det atter med Troens
Forundring over, at det er ham gavnligt, hvad han menne-
skeligt ikke kan forstaae. Naar nemlig Klogskaben kan indsee
Gavnligheden, da kan Troen ikke see Gud; men naar Klog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>