Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
med ham. Dersom han sukker under Byrden, som Menneske-
ligheden med ham, da bærer han Byrden tungt; dersom han
taalmodigt finder sig i sin Skjæbne og taalmodigt haaber Fri-
heden, da bærer han dog ikke Byrden let. Men den Sagtmodige,
der har havt Mod til ret at troe paa Aandens Frihed, han bærer
den tunge Byrde let: han hverken opgiver Haabet om Fri-
heden, ei heller venter han den. Det Spørgsmaal, der med
Rette er kaldet det afgjørende, det om Frihedenz det Spørgs-
maal, der for en Trællefødt vel maa kaldes et Livsspgrgsmaal,
om at være eller ikke være, dette dræbende eller levendegjørende
Spørgsmaal behandler den Sagtmodige saa let, som angik
det ham ikke, og dog igen saa let, at det paa en Maade angaaer
ham, thi siger han: det bekymrer mig ikke at være født Træl,
men kan jeg blive fri, da vil jeg hellere vælge det. At bide i
Bænken er at bære den tungt, at spotte Lænken er ogsaa at
bære den tungt, taalmodigt at bære Lænken er dog ikke at bære
den let, men Trællefødt at bære Trældommens Lænke som en -
Fri kan bære en Kjæde: det er at bære den let.
Og saaledes er Sagtmodighed altid. Som man stundom
med Forundring seer hvad Sparsommelighed kan bringe ud
af en Penning, saaledes er det sagte Mod stærkt i at gjøre smaat
og derved det Tunge let. Som en Tvivler i ængstelig Paa-
holdenhed neppe tør træde paa Jorden, Jntet tør benegte og
Jntet bekræfte, for ikke at gaae sorvidt: saaledes har den Sagt-
modige ogsaa Evighedens Paaholdenhed; men han er ikke
ængstelig, thi han er tvertimod frimodigz han er ikke tvivlende,
men stærkt Troende; han aander i Troen sundt og frit, og dog
er hans Mod saa sagtfærdigt, at det seer ud som idel Ubetyde-
lighed hvad han har at bære. Det er jo saaledes, at enhver
Sindstilstand frembringer det den er, uden om sig, omdanner
Opgaven i Lighed med sig. Man kan ikke sige: hvor der er stor
Fare der er altid en Modig; men derimod: hvor der er en Modig
der bliver nok stor Fare, det behøver han nemlig, det kræver
han, det behøver Modets Selvopholdelsesdrift i den Modige.
Opgaven bliver en anden ved Forholdet til Den, som løser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
